• Nyhed

Officielt: U21-EM spilles i 2022

U21 Danmark
Getty Images
Annonce

Udskydelsen af sommerens EM-slutrunde til 2021 betyder, at U21-EM også bliver rykket med et år til 2022

UEFA meldte for kort tid siden ud, at alle landskampe i juni er blevet aflyst, da man prioriterer at få sæsonens klubturneringer spillet færdig.

Samtidig blev medlemslandene også gjort bekendt med, at U21-EM, der skulle være afviklet i 2021, er blevet flyttet til året efter. Det meddeler DBU.

Det sker naturligvis, fordi denne sommers slutrunde er rykket til næste år, på grund af coronavirussen, og da man ikke er interesseret i at afholde begge turneringer samme sommer, flyttes ungdomsturneringen ligeledes.

Turneringen var tidligere blevet udskudt på ubestemt tid, men nu er der altså fundet datoer. Også kvindernes EM skal spilles i 2022.