• Nyhed

Officielt: UEFA trækker lod til Champions League fredag

Champions League
Getty Images
Annonce

På fredag bliver der trukket lod til kvartfinaler og semifinaler i Champions League, der sættes i gang i starten af august

Der er nu kun en måned til, at årets Champions League skal afgøres, og på fredag bliver den resterende del kortlagt.

UEFA meddeler således på sin hjemmeside, at der bliver trukket lod til turneringens kvartfinaler og semifinaler fredag i denne uge, mens der allerede er sat dato for opgørene.

Løjerne blev i marts afbrudt midt i ottendedelsfinalerne, og derfor er der kun fundet fire kvartfinalister på nuværende tidspunkt. Det er allerede fastlagt, at de resterende deltagere findes den 7. og 8. august.

Deltagerne er:
Juventus/Olympique Lyon
Manchester City/Real Madrid
Bayern München/Chelsea
Barcelona/Napoli
Atalanta
RB Leipzig
Atlético Madrid
PSG

I dag mandag oplyser UEFA så, at kvartfinalerne spilles i perioden 12.-15. august, mens semifinalerne spilles 18.-19. august. Kampene afvikles på Benfica og Sporting CP’s hjemmebane, mens finalen den 23. august bliver på førstnævntes bane.

Det er endnu ikke afgjort, om de fire ottendedelsfinaler bliver spillet på de respektive holds hjemmebane eller i Portugal.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.