• Nyhed

Officielt: UEFA udskyder landskampe og EM-playoff

UEFA
Getty Images
Annonce

På dagens møde i UEFA er det besluttet, at alle landskampe i juni er udskudt til et endnu ikke bestemt tidspunkt

UEFA og sine 55 medlemslande var i dag samlet til telefonmøde for at diskutere sommerens sæsonafslutning.

Her blev det besluttet, at alle landskampe, der var planlagt til afvikling i juni, nu er udskudt. Det meddeler UEFA på sin hjemmeside.

Flere land havde EM-testkampe planlagt, men de er nu udsat til ny dato, som endnu ikke er fastlagt. Derudover er playoff-kampene til næste sommers slutrunde også udsat.

For Danmarks vedkommende gælder det, at kampene mod naboerne fra Norge og Sverige dermed officielt er aflyst.

Beslutningen var ventet af det meste af Europa, da førsteprioriteten er at bruge de frigivne datoer på at få de nationale ligaer færdigspillet. Målet er stadig at fuldføre sæsonen inden juli.

UEFA skriver videre, at flere U-landsholdsturneringer, såsom U17-EM er aflyst.