Officielt: Wayne Rooney vender hjem til England

Til nytår er Wayne Rooney færdig med at spille i USA. Englænderen skifter til Derby County i hjemlandet

Den engelske fodboldstjerne Wayne Rooney er snart færdig med at spille i den nordamerikanske fodboldrække Major League Soccer.

Til nytår bytter han amerikanske DC United ud med engelske Derby County. Han har fået en kontrakt på halvandet år i Derby, og der er en option i kontrakten, der kan gøre den et år længere.

Det skriver Derby på sin hjemmeside.

Derby får ikke kun gavn af angriberens evner inde på banen. Planen er også, at han får en rolle i trænerstaben som en del af forberedelserne på en eventuel managerkarriere, når han stiller støvlerne på hylden.

Rooney om Tottenham-stjerne: Han kommer til at slå min landsholdsrekord

Tottenham-angriberen Harry Kane kommer i løbet af de næste år til at slå Wayne Rooneys målrekord, spår Rooney.

33-årige Rooney ser frem til skiftet.

“Jeg er meget begejstret for at få den mulighed, som Derby vil give mig. Jeg ser frem til at blive forenet med Phillip Cocu (Derbys manager, red.), hans trænerstab og førsteholdsspillerne fra januar. Jeg er sikker på, at jeg kan yde et stort bidrag,” siger Wayne Rooney.

Han skiftede sidste sommer fra hjerteklubben Everton til DC United. Fra 2004 til 2017 spillede han for Manchester United.

Han har spillet 120 landskampe og scoret 53 mål for England.

/ritzau/

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her