• Transfer

Officielt: West Ham henter ‘gammel kending’ i Middlesbrough

Getty Images
Annonce

West Ham har store skadesproblemer på målmandsposten, og derfor er Darren Randolph tilbage i London-klubben efter to og et halvt år i Middlesbrough

Det har været ind og ud af West Ham-buret i denne sæson.

Łukasz Fabiański og reserven David Martin har begge kæmpet med hofteskader i denne sæson, og garderingen for de to, spanske Roberto, har ikke lignet et godt match hos klubben fra Østlondon.

Nu har “The Hammers” taget konsekvensen af ovenstående udfordringer. Onsdag middag kunne West Ham officielt bekræfte, at Darren Randolph vender tilbage til den klub, han forlod til fordel for Championship-klubben Middlesbrough.

Den permanente signing af den 32-årige irske landsholdskeeper har ellers været tvivlsom, da han har døjet med den type skade, der ligeledes har holdt Fabiański og Martin ude.

Darren Randolph, hvis transferpris, ifølge The Guardian er på omkring 35 millioner danske kroner, spillede i sin første West Ham-tid 42 kampe i alle turneringer.

West Ham står klar med en kontrakt af tre og et halvt års varighed.

Darren Randolphs seneste transferhistorik – inkl. ligakampe:

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.