• Nyhed

Okore håber SønderjyskE var bundniveauet

Getty Images
Annonce

Søndag eftermiddag var hård ved fans af Hele Nordjyllands Hold. En ting var, at det silede ned, men samtidig blev de lokale yndlinge, der ellers havde leveret en fin åbningskamp i Parken, udspillet af gæsterne fra SønderjyskE.

Især de to forsvarsforstærkninger så ikke for heldige ud, og var indblandet i samtlige mål. En betragtning som Joes Okore ikke er uenig i. Han udtaler til BT.

“Jeg må erkende, at jeg i øjeblikket er et stykke fra topformen. Desværre fik jeg i sidste sæson kun fire førsteholdskampe i FCK. Jeg håber, at dette var mit eneste spillemæssige udsving i negativ retning i denne sæson. Men selv når man er i god form, kan man have en dårlig dag. Kampen mod Sønderjyske skal hurtigst muligt gå i glemmebogen, og jeg håber, at det herfra kun går opad for mig”

Forsvarspilleren var heller ikke tilfreds med holdets indsats:

“Vi gjorde det for nemt for dem, og det blev vi straffet for. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at vi er så naive, at vi forsøger at forcere spillet på hjemmebane. Vi vidste jo, at de ville spille på kontraer”

På søndag får Okore og resten af holdet mulighed for at revancher sig, når turen går den lange vej til Farum og FC Nordsjælland, der har maksimum point efter to runder.