Omstridt russisk fodboldboss trækker sig

Vitaly Mutko er onsdag trådt tilbage som præsident for fodboldforbundet i Rusland

Vitaly Mutko stopper som præsident for Det Russiske Fodboldforbund.

Det var ventet, at den omstridte fodboldleder ville trække sig, da han allerede sidste år annoncerede, at han agtede at stoppe for at koncentrere sig om sine opgaver i Ruslands regering.

Præsidentposten bliver midlertidigt overtaget af Sergej Pryadkin, der er chef for Ruslands bedste fodboldrække, oplyser bestyrelsesmedlem Igor Lebedev på Twitter.

Først til februar vil der blive valgt en ny præsident for fodboldforbundet.

Vitaly Mutko blev i 2017 udelukket på livstid af Den Internationale Olympiske Komité (IOC) for sin rolle i den store dopingskandale, der for få år siden blev afsløret i Rusland.

Lørdagens fidus: Russiske tæsk til San Marino

Lørdag tager Rusland imod miniputterne fra San Marino, og det kan sagtens gå hen og blive en rigtig grim omgang for gæsterne 

Mutko var sportsminister i Rusland, da sortehavsbyen Sotji i 2014 var vært for vinter-OL. Efterfølgende blev det afsløret, at resten af verden blev holdt for nar af et omfattende dopingprogram i Rusland.

Sidste år mistede Mutko også sin plads i Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) bestyrelse, hvor Rusland ellers har været repræsenteret siden 2009.

Årsagen var potentielle interessekonflikter i forhold til Mutkos post som vicepremierminister i den russiske regering.

/ritzau/AFP

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her