• Transfer

Onsdagens transferrygter: Barcelona går på rov i Chelsea

Getty Images
Annonce

FC Barcelona vil have fingrene i en billig Willian til januar. Læs om dette og meget mere i onsdagens transferrygter

Chelsea-stjernen Willian har kontraktudløb med The Blues næste sommer, og det ser ikke ud til, at han har tænkt sig at skrive under på en ny.

FC Barcelona overvejer derfor at afgive et bud på den brasilianske kantspiller, som de regner med at kunne hente billigt til januar.

Manchester United har udset sig fransk stortalent

Manchester United mangler både bredde og kvalitet i angrebet, og i går kom det frem, at de vil forsøge at hente Mario Mandzukic til vinter.

Den kroatiske angriber er dog ikke nok, for i dag går rygterne så på, at de også har planer om at lokke det franske angribertalent Moussa Dembele fra Olympique Lyon til klubben. (Star)

Jay Rodriquez er en varm kartoffel i Inter Milan

Den 30-årige Burnley-angriber Jay Rodriguez har vist fine takter, siden han skiftede til klubben fra West Bromwich denne sommer.

Det har åbenbart vækket interesse i den italienske Serie A, hvor storklubben Inter Milan skulle være klar til at købe ham fri af kontrakten med Burnley og hente ham allerede til januar. (Calcio Mercato via Sport Witness)

Skal Allegri til Premier League?

Den tidligere AC Milan- og Juventus-træner Massimilliano Allegri har siden sommerferien været uden job, men nu kunne noget tyde på, at han er ved at gøre sig klar til et eventyr i udlandet.

Den succesfulde træner er nemlig begyndt til engelsktimer, hvilket har sat gang i rygterne om, at han er på vej til Premier League. (Guardian)

Destinationen som oftest nævnes er Manchester United.

Ferdinand opfordrer Kane til at forlade Tottenham

Den tidligere Manchester United-stjerne Rio Ferdinand tror ikke, at Harry Kane kommer til at vinde trofæer, såfremt han vælger at blive i Tottenham.

Han har derfor anbefalet den 26-årige skarpretter at finde sig en ny klub. (Mail)

Diego Costa kan være på vej til Qatar

Atlético Madrid-angriberen Diego Costa har ikke været i stand til at få tingene til at fungere på det seneste, og med ankomsten af det unge angribertalent Joao Felix, kunne noget godt tyde på, at Costa snart er ude af billedet til en startplads.

Madrid-klubben skulle også allerede have haft samtaler med Al Rayyan fra Qatar om et salg i vinterens transfervindue. (AS Diario via Mail)

Loading