Onsdagens transferrygter: City er bange for at miste Leroy Sané

Manchester United v Manchester City - Premier League

Manchester City vil have Leroy Sané til at skrive under på en ny kontrakt. Læs om dette og meget mere i onsdagens transferrygter

Leroy Sané var sommeren over kædet kraftigt sammen med et skifte til de forsvarende tyske mestre fra FC Bayern München, men en transfer blev mindre relevant, da kantspilleren pådrog sig en skade, som holder ham ude i flere måneder.

Hans nuværende klub Manchester City er dog bange for, at han vil skifte enten til januar eller næste sommer, og derfor har de tænkt sig at overtale ham til at skrive under på en ny langvarig kontrakt.

Sané scorede 10 mål og leverede 10 assists i sidste års udgave af Premier Leauge.

Chelsea vil handle ind til januar

Såfremt Chelsea skulle lykkes med planerne om at få løftet deres transferkarantæne, har klubben tænkt sig at hente flere spillere til januar.

Én af disse er den algierske højre back Youcef Atal, som de vil købe fri af kontrakten i OGC Nice. (Sun)

Den 23-årige back kommer til at koste i omegnen af 290 millioner kroner.

Manchester United vil på rov i Benfica

Manchester United har udset sig den portugisiske midtbanespiller Florentino Luis, og har angiveligt planer om at lokke ham til klubben allerede til januar.

De Røde Djævle vil dog få stærk konkurrence af lokalrivalerne fra Manchester City, som også har set sig lune på den 21-årige Benfica-profil. (A Bola via Sport Witness – på portugisisk)

Paul Pogba og Christian Eriksen

Søndagens transferrygter: United lurer på Real-byttehandel

Der er igen i dag dugfriske transferrygter, hvor Manchester United angiveligt vil lave lidt af en byttehandel med Real Madrid, der sender Paul Pogba sydpå

Real Betis afkræfter rygter om Nabil Fekir

Nabil Fekir skiftede denne sommer Olympique Lyon ud med Real Betis i den spanske La Liga, hvor han er gået ind og er blevet holdets største stjerne.

Sidste sommer var den franske landsholdsspiller tæt på at skifte til Liverpool, men rygterne går på, at skiftet faldt igennem, fordi at Fekir ikke bestod lægetjekket.

Disse rygter har hans nye klub Real Betis dog afvist. (L’Equipe, via Talk Sport)

Lucaz Piazon har fået nok af lejeophold

Chelsea er kendt for at købe en række unge talenter for så at leje dem ud i håbet om, at de vil udvikle sig til kvalitetsspillere, som kan gå ind på førsteholdet.

Et eksempel på, at denne model fungerer, er danske Andreas Christensen, som i flere sæsoner var udlejet til Borussia Mönchengladbach for så at vende tilbage og spille sig på Chelseas førstehold.

Det er dog ikke alle spillere, som er lige tilfreds med at blive sendt på lejeophold år efter år, og én af dem, som har fået nok, er den brasilianske midtbanespiller Lucas Piazon, som siden år 2012 har været sendt på hele syv lejeophold.

Dette gider han dog ikke længere og vil derfor finde sig en ny klub permanent. (A Bola, via Goal)

Kevin de Bruyne giver løfte til Kompany

Manchester City-stjernen Kevin de Bruyne er en af holdets absolut bedste spillere, og der går nok nogle år, før han har planer om at skifte klub.

Alligevel har han afgivet sin landsmand Vincent Kompany et løfte om, at han en dag kommer til at spille under ham i hjemlandet hos RSC Anderlecht. (Sun)

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her