• Transfer

Onsdagens transferrygter: Liverpool vil tilbyde van Dijk kæmpe kontrakt

Virgil van Dijk, Liverpool
Getty Images
Annonce

Dagens rygter er landet, og de fortæller, at Liverpool vil forlænge deres aftale med van Dijk, ligesom Manchester United vil hente en engelsk komet i Dortmund

Manchester United vil bruge sommmerens transfervindue på at købe sig tilbage i toppen af engelsk fodbold. De bliver nu sat i forbindelse med James Maddison fra Leicester og Aston Villas Jack Grealish. (Sun)

Ed Woodward udtalte tidligere på ugen, at klubben fortsat er i en opbygningsfase, men at der skal investeres massivt til sommer.

De Røde Djævle er derfor også overbeviste om, at de formår at hente Jadon Sancho for næsen af Chelsea i det kommende transfervindue. Her lyder prisen på over en milliard kroner. (Mirror)

Derudover spøger Moussa Dembele fortsat i den engelske storklub. Manchester Evening News

Liverpool vil forgylde Virgil van Dijk

Siden Virgil van Dijks ankomst på Anfield har den hollandske forsvarsspiller taget klubben med storm. Hans præstationer har været stabile og på et højt niveau.

Det får nu klubben til at ville give ham en ny kontrakt, der kommer til at indbringe ham knap 1,5 millioner kroner om ugen. (Football Insider)

Tottenham og Chelsea i kamp om forsvarsspiller

Nathan Ake har haft en glimrende sæson i Bournemouth, og Tottenham har angiveligt fået øjnene op for den hollandske forsvarsspiller. De skulle være klar til byde knap 400 millioner kroner for ham.

Det er dog ikke sikkert, at de får muligheden, for Chelsea har sikret sig en tilbagekøbsklausul på ham, og de kan derfor hente ham for næsen af deres rivaler. (Sun)

Engelske storklubber interesseret i Ajax-stjerne

Hakim Ziyech har efterhånden etableret sig som en profil i europæisk fodbold, og han får derfor interesse fra flere forskellige klubber.

Han er dog især interessant i England, hvor klubber som Chelsea, Arsenal og Manchester United alle holder øje med ham. Først nævnte forsøgte angiveligt at hente ham til klubben i vinterens transfervindue, uden held, og de vil nu forsøge igen til sommer. (Telegraph)