• Nyhed

Onsdagens transferrygter: Newcastle har taget kontakt til Barca

Getty Images
Annonce

Newcastle jagter deres første stjerne-signing i FC Barcelona. Læs om dette og meget mere i onsdagens transferrygter

Newcastle United ser ud til at blive den helt store konge på sommerens transfermarked, hvor mange af storklubberne måske vil holde en smule igen og spare pengene grundet corona-krisen.

Dette har The Magpies dog ingen planer om, og de skulle nu være klar med en kæmpe pose penge for at sikre sig deres første store stjerne.

Der er ifølge spanske Mundo Deportivo tale om Philippe Coutinho, og mediet kan fortælle, at Newcastle allerede har taget kontakt til FC Barcelona.

Også Shaqiri er på radaren

En anden spiller, som Newcastle har et godt øje til, er Liverpool-kanten Xherdan Shaqiri, der ikke har fået meget spilletid i denne sæson, hvor Jürgen Klopp har foretrukket andre spillere.

Denne situation vil Newcastle ifølge Daily Mail udnytte til at lokke den 28-årige schweizer til St. James Park.

Arsenal og Tottenham kæmper om gratis Willian

En anden kantspiller, der er et varmt emne denne sommer er Chelseas Willian.

Den 31-årige brasser har kontraktudløb i Chelsea, men han ønsker at blive boende i London. Dette har ifølge The Telegraph vækket interesse i Tottenham og Arsenal, der begge skulle være klar med en kontrakt til den gratis Premier League-profil.

Wolves på jagt efter endnu en portugiser

Wolverhampton og Nuno Espirito Santo har nærmest skabt en lille portugisisk koloni i på Molineux Stadium, og når der denne sommer skal hentes forstærkninger, kigger de selvfølgelig også imod det sydeuropæiske land.

The Mirror skriver, at de vil på rov i Sporting Club fra Lissabon, hvor de vil vil hente midtbanespilleren Joao Palhinha, der har en frikøbsklausul på 150 millioner kroner.

Palhinha er i denne sæson udlejet til Braga.

Liverpool vil forstærke midtbanen

Premier League-førerholdet har taget kontakt til agenten i håbet om at hente en midtbanespiller i Bundesliga-klubben Borussia Mönchengladbach.

Denne historie kan du læse mere om i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.