• Transfer

Onsdagens transferrygter: Newcastle vil hente Bale hjem til Premier League

Gareth Bale, Real Madrid
Getty Images
Annonce

Ønsker Gareth Bale at forlade Real Madrid, er der angiveligt bud efter ham fra Premier League. Læs mere om den historie og dagens andre rygter her!

Gareth Bale er ikke ligefrem verdens mest populære mand på Santiago Bernabeu for tiden, og spørgsmålet er, om ikke cheftræner Zinedine Zidane er ved at være godt træt af waliserens bange møgsager.

En vej ud kan være at sælge Bale denne sommer, og beslutter franskmanden sig for det, står Newcastle angiveligt klar med et bud på Bale.

Premier League-klubber er ifølge Daily Mail villige til at smide 53 millioner pund, hvilket svarer til 450 millioner kroner, på bordet for offensivspilleren.

Manchester United har tre englændere på blokken

Når sommerens transfervindue smækker op på vid gab, har Manchester United planer om at hente intet mindre end tre engelske profiler til klubben. Det skriver Daily Star.

Der skulle være tale om Dortmunds Jadon Sancho, Aston Villas Jack Grealish og Birminghams Jude Bellingham.

Dejan Lovren nærmer sig Liverpool-exit

Den kroatiske midterforsvarer Dejan Lovren er røget bag i køen i forhold til spilletid i de bageste geledder i Liverpool.

Det har AS Roma opfanget, og italienerne er derfor interesserede i at hente stopperen til klubben til sommer. Det skriver Gazzetta dello Sport ifølge Liverpool Echo.

Det italienske hovedstadsklub havde sidste sommer succes med at hente Chris Smalling til, og håbet er, at Lovren kan imponere på samme facon.

Tottenham vil ikke af med Ndombele

Der har været sat et markant spørgsmålstegn ved Tanguy Ndombeles fremtid i Tottenham de seneste uger, hvor andre klubber er blevet sat i forbindelse med franskmanden.

Ikke desto mindre har London-klubben ifølge The Independent ingen planer om at skille sig af med midtbanespilleren, som kom til sidste sommer.

Barcelona og Liverpool er blandt andre blevet kædet sammen med Ndombele.

Liverpool vil også have Szoboszlai

Red Bull Salzburgs 19-årige ungarer med det svært udtalelige navn Dominik Szoboszlai er angiveligt havnet på Liverpools radar.

Englænderne er dog ikke den eneste klub, som har fået øje med talentet og kan dermed se frem til en hård kamp om at sikre sig hans underskrift, forlyder det fra Tuttosport ifølge Daily Mail.

Kilde: BBC

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.