• Transfer

Onsdagens transferrygter: Real på rov i Chelsea igen

N'Golo Kanté, Chelsea
Getty Images
Annonce

Skal Real Madrid lave et hattrick ved at hente den tredje spiller i Chelsea inden for kort tid? Læs dagens rygter her!

Real tilbyder James for Kanté

Real Madrid har forsøgt at slippe af med James Rodríguez i lang tid. Colombianeren kom tilbage til klubben denne sommer, efter to års lejeophold i Bayern München.

Håbet er, at han vil kunne lokke Chelsea til at sige ja til en byttehandel for N’Golo Kanté. Kongeklubben vil også smide omkring 600 millioner kroner med i handlen. (El Desmarque)

 

Mandzukic vil ikke gå ned i løn

Rygterne om flirten mellem Manchester United og Mario Mandzukic er mange efterhånden. Angriberen menes at kunne hjælpe på klubbens offensive problemer, men han bliver ikke billig.

Kroaten har nemlig ikke tænkt sig at gå ned i løn, og derfor skal United tilbyde ham en god hyre, hvis han skal sige ja til at komme til Old Trafford. (ESPN)

Rakitic på blokken hos Juve og United

Efter flere gode år i Barcelona ser det ud til, at Ivan Rakitic’ tid i klubben kan være på vej mod enden. Midtbanespilleren er faldet ned i hierarkiet, og derfor overvejer han andre muligheder.

Både Juventus og Manchester United menes at være interesseret i kroaten, som ikke udelukker nogen af de to klubber. (Marca)

Emery glad for Arsenal-truppen

Arsenal-fans skal ikke regne med, at klubben kommer til at være særligt aktiv til januar.

Unai Emery er angiveligt meget tilfreds med sin trup, og derfor har han ikke planer om at hente nye spillere til i det kommende transfervindue. (The Athletic)

 

Tottenham holder øje med Mourinho

Et spil er i gang mellem Tottenham og Manchester United. Hvis Ole Gunnar Solskjær ikke får styr på resultaterne, så kan nordmanden være på vej ud, og her har United udpeget Mauricio Pochettino som overtager.

Derfor har Tottenham oppet deres jagt på en afløser, og det skulle være José Mourinho, som klubben er ude efter. (Express)

Modric beder Bale om at blive

I sommers var Gareth Bale meget tæt på at forlade Real Madrid til fordel for den kinesiske liga, men til sidst valgte Kongeklubben at sige nej til et skifte.

Waliseren er dog ikke tilfreds i klubben, og derfor overvejer han at skifte væk. Det håber Luka Modric dog ikke på sker, da han gerne vil have, at kantspilleren bliver i klubben. (Independent)

 

Coutinho lurer stadig i Liverpool

I august hentede Bayern München Philippe Coutinho til klubben på en lejeaftale gældende hele sæsonen. Brasilianeren har fået fin succes i klubben, men om han bliver der permanent, er stadig for tidligt at spå om.

Liverpool håber dog ikke på det, da de angiveligt stadig tror på, at de kan hente deres tidligere spiller tilbage til Anfield. (AS)

Loading