• Transfer

Onsdagens transferrygter: Tiden rinder ud for United

Ole Gunnar Solskjær, Manchester United
Getty Images
Annonce

Borussia Dortmund har sat en deadline for salget af Jadon Sancho. Læs om dette og meget mere i onsdagens transferrygter

Jadon Sancho lader til at være opsat på at forlade Broussi Dortmund denne sommer til fordel for et skifte tilbage til England.

Her skulle Manchester United være største bejler til at hente ham, men de to klubber har meget svært ved at blive enige om en overgangssum. Dortmund kræver 750 millioner kroner, mens United kun er villige til at betale godt halvdelen.

Nu skriver det britiske medie The Mirror, at tyskerne har givet De Røde Djævle en deadline for købet af Sancho. Denne skulle hedde d. 10. august. Så Ole Gunnar Solskjær og Co. har altså kun en måneds tid at løbe på.

City og Juventus i kamp om Adama

En anden kantspiller, der tiltrækker interesse i nogle af de største klubber i verden, er Wolverhamptons Adama Traoré.

Den spanske hurtigløber har nærmest været ustyrlig i denne sæson, hvor han har gjort selv de bedste Premier League-forsvarspillere rundtossede.

Derfor vil det heller ikke været underligt, hvis han bliver solgt for et stort millionbeløb denne sommer. Ifølge ESPN er det Manchester City og Juventus, der i øjeblikket duellerer om Adamas underskrift.

Barcelona har henvendt sig til Tottenham

Hverken Ryan Sessegnon eller Tanguy NDombele har for alvor formået at slå igennem siden deres skifte til Tottenham.

Den nye træner José Mourinho lader da heller ikke til at have nogen af dem i den ideelle startellever, og derfor kunne de godt være blandt salgsobjekterne denne sommer.

Alligevel er det en smule overraskende, at Evening Standard nu kan fortælle, at de forsvarende La Liga-mestre FC Barcelona er ude efter både Sessegnon og Ndombele.

Abraham kræver stor løn i Chelsea

Tammy Abraham har fået sit store gennembrud for Chelsea FC i denne sæson, hvor han har scoret 14 mål i 30 kampe.

Hans nuværende kontrakt udløber i 2022, og The Blues ønsker allerede nu at forlænge med den talentfulde angriber.

Dette kan dog gå hen at blive en dyr fornøjelse. Ifølge The Times kræver han nemlig en løn på lige over en million kroner om ugen.

Endnu en dansker til AC Milan?

Simon Kjær skiftede i januar lejeopholdet i Atalanta ud med et i AC Milan, hvor han er blevet en kæmpe succes.

Meget tyder på, at milaneserne vil benytte deres købsoption i lejeaftalen og købe ham permanent.

Han er dog ikke den eneste dansker, som AC Milan overvejer at købe denne sommer, hvilket du kan læse mere om i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.