• Transfer

Onsdagens transferrygter: Zidane er desperat efter United-stjerne

Real Madrid CF v Athletic Club - La Liga
Getty Images
Annonce

Zinedine Zidane er opsat på at vriste Paul Pogba fri af Manchester Uniteds kløer. Læs om dette og meget mere i onsdagens transferrygter

Paul Pogba er endnu engang i unåde hos Manchester United efter at have lagt en video op, hvor han spiller basketball til trods for, at han i øjeblikket sidder ude med en knæskade.

Denne situation passer nok Real Madrid-træner Zinedine Zidane meget godt, for han har stadig den flamboyante franskmand som nummer ét på sin ønskeliste over spillere, som skal hentes næste sommer. (Mirror)

Præsident Florentino Perez foretrækker dog stadig danske Christian Eriksen som forstærkning til midtbanen.

Nuno Espirito Santo er favorit til Arsenal-jobbet

Unai Emerys job som cheftræner i Arsenal hænger i en tynd tråd, og hvis ikke han vinder over både Eintracht Frankfurt på torsdag og Norwich på lørdag, skulle han være en saga blot i London-klubben. (Express)

Den portugisiske træner Nuno Espirito Santo har stor succes i Wolverhampton, og han skulle være klar favorit til at overtage det varme sæde hos The Gunners. (Mail)

FC Barcelona og Real Madrid går efter Aubameyang

Som om der ikke var nok dårlige nyheder i Arsenal, så kan holdets store stjerne Pierre-Emerick Aubameyang også være på vej væk fra klubben.

Både FC Barcelona og Real Madrid er interesseret i at hente den gabonesiske angriber. (Mirror)

Barcelona skulle være favoritter til at hente ham. (Star)

West Ham går ind i kampen om Moyes

David Moyes har de seneste dage været kædet sammen med sin tidligere arbejdsgiver Everton FC, der ønsker at hente ham tilbage.

Nu har The Toffees dog fået konkurrence, da London-klubben West Ham United også har meldt sig interesseret i den erfarne træner. (Mirror)

Manchester United tror på Sancho

Manchester United leder stadig efter offensive forstærkninger, og selvom førsteprioriteten er en central angriber, holder de også mulighederne for nyt blod på kanterne åbne.

Her er der én bestemt spiller, som De Røde Djævle ønsker at få fingerene i, og det er det tidligere Manchester City-talent Jadon Sancho.

Til trods for at der er en række andre interesserede klubber, tror United på, at de kan lokke ham tilbage til Manchester. (Telegraph)

Sanés agent har holdt møde med Bayern München

Leroy Sané var så godt som sikret et skifte til FC Bayern München denne sommer, men denne transfer faldt i vasken, da Sané pådrog sig en skade.

Nu har den tyske storklub så igen etableret kontakten til den 23-årige kantspiller, og repræsentanter fra klubben har holdt et møde med Sanés agent for at diskutere detaljerne i et potentielt skifte. (Goal)

Loading