• Nyhed

Optakt: AaB – Hobro IK

Annonce

Her får du optakt til Superligakampen mellem AaB og Hobro IK med bud på kampens profiler, skader, karantæner og kampens resultat

Alka Superliga – Gruppespil, pulje 2

Dato: Fredag d. 26. april
Kamp: AaB – Hobro
Stadion: Aalborg Portland Park
Tidspunkt: Kl. 19
TV: TV3 +
Dommer: Anders Poulsen

AaB:

AaB har bestemt ikke ramt niveauet, siden de på sidste spilledag af grundspillet akkurat glippede mesterskabsspillet.

I seneste runde fandt de dog formen igen, da de på udebane besejrede Randers FC med 2-0, hvilket betyder, at potentielt stadig kan tage førstepladsen i Pulje 2 af nedrykningsspillet.

Hvis det skal ske, kræver det dog en sejr hjemme mod Hobro. Dette skal Jacob Friis’ mandskab dog også være i stand til, når man kigger på, hvor store profiler de har på holdet.

I kampen mod Randers var der en lagt bedre synergi mellem de offensive profiler, og hvis de rammer bare nogenlunde niveau, skal de kunne slå lillebror fra Hobro hver gang.

Formkurve Alka Superligaen: V-U-T-U-T

Karantæner: Ingen

Skader: Oliver Abildgaard, Jakob Ahlmann, Marco Ramkilde

Hold øje med:

Den unge venstre back Lukas Klitten debuterede i Superligaen i seneste kamp mod Randers, og han skulle bare bruge to minutter af kampen, før han på et fremragende indlæg lagde op til et mål. Han havde mange flotte aktioner og spillede bundsolidt. Han er helt klart en herre, som er værd at holde øje med og vil give Jakob Ahlmann kamp til stregen, når det kommer til spilletiden.

Forventet startopstilling (4-1-4-1-1):

Jacob Rinne – Patrick Kristensen, Mathias Ross, Jores Okore, Lukas Klitten – Magnus Christensen – Kasper Kusk, Frederik Børsting, Lucas Andersen, Wessam Abou Ali -Tom van Weert

Hobro IK:

Det er ikke kun AaB, som er pisket til at skulle tage en sejr i denne kamp. Det skal Hobro nemlig også, hvis de vil have forhåbninger om at undgå sidstepladsen i puljen.

Det bliver det ikke nogen let opgave, som Peter Christiansen skal på, når de gæster storebror på Aalborg Portland Park.

Der er dog ikke andet at gøre for Hobro end at give den hele armen og spille deres chance.

Formkurve Alka Superligaen: V-T-T-U-U

Karantæner: Ingen

Skader: Frans Dhia Putros, Alexander Baun

Hold øje med:

I seneste kamp sang Vendsyssel-fansene “Babayan han er dårlig”, og det valgte den armenske landsholdspiller at svare igen på ved at brage kuglen i kassen fra en absurd spids vinkel og efterfølgende tysse på d. Edgar Babayan virkede veloplagt og måske han kan udnytte sin fart og driblefærdigheder til at gøre noget lignende mod AaB.

Forventet startopstilling (4-4-1-1):

Jesper Rask – Mathias Haarup, Rasmus Minor, Yaw Amankwah, Jesper Bøge – Martin Mikkelsen, Jonas Brix-Damborg, Vito Hammershøy-Mistrati, Emmanuel Sabbi – Edgar Babayan – Pål Alexander Kirkevold

Bud på resultatet af AaB – Hobro IK:

Det kan ikke blive andet end et spændene opgør. Begge hold kan ikke leve med mindre end en sejr, og derfor vil det med garanti ikke ende uafgjort.

Selvom Hobro viste gode takter senest mod Vendsyssel, viste de altså også store svagheder defensivt, og når man møder et AaB-hold, som også er pisket til at vinde, bliver det en svær opgave.

Vi tror på et underholdende og medrivende opgør, som AaB vinder med 3-1.

Loading