Optakt: AC Horsens – Vejle BK

Her får du optakt til Superligakampen mellem AC Horsens og Vejle BK med bud på kampens profiler, skader, karantæner og kampens resultat

Alka Superliga – Gruppespil, pulje 1

Dato: Torsdag d. 18. april
Kamp: AC Horsens – Vejle BK
Stadion: CASA Arena Horsens
Tidspunkt: Kl. 14
TV: Eurosport 2
Dommer: Michael Tykgaard

AC Horsens:

AC Horsens er i krise. Kun én sejr i forårets foreløbige ni kampe er det blevet til for Bo Henriksens tropper, og med to nederlag på 0-3 mod først AGF og senest Vejle ser det alvorligt ud for Horsens.

I tabellen ser det dog ikke alvorligt ud endnu. Trods de dårlige resultater har holdet fastholdt andenpladsen i nedrykningsgruppe 1, men med kun tre point til SønderjyskE på pladsen under skal der snart point på kontoen, hvis nedrykning skal undgås.

Formkurve Alka Superligaen: T-T-U-T-T

Karantæner: Ingen

Skader: Ingen

Hold øje med:

AC Horsens scorer ingen mål for tiden, men manden der måske kan låse modstanderen op, er midtbaneprofilen Hallur Hansson. Med syv mål og fire oplæg i denne sæson er han topscorer hos Horsens målt på begge parametre og om nogen en spiller, der kan holdes øje med i torsdagens kamp.

Forventet startopstilling (4-1-4-1):

Matej Delac – Michael Lumb, Mads Juel Andersen, Bjarke Jacobsen, Frederik Mortensen – Sivert Heltne Nilsen – Sebastian Avanzini, Hallur Hansson, Sammy Skytte, Mikkel Qvist – Kasper Junker

AC Horsens vs Brondby IF - Danish Superliga

Horsens styrker organisationen omkring Bo Henriksen

Horsens har styrket organisationen omkring Bo Henriksen, så cheftræneren kan bruge mere tid på træningsbanen og mindre udenfor grønsværen

Vejle BK:

Vejle Boldklub har fundet formen på et rigtig godt tidspunkt af sæsonen. De seneste tre kampe har budt på først en uafgjort og siden to stensikre sejre på 4-1 og 3-0 og i torsdagens kamp mod kriseramte AC Horsens kunne der sagtens vente endnu tre point til kontoen.

Som det ser ud lige nu har Vejle fem point til netop Horsens på den sikre side af nedrykningsstregen. Kravet er derfor også en sejr, hvis håbet om at undgå play off-kampe skal bevares, men med Vejles spillemæssige udtryk lige nu er det bestemt ikke utænkeligt, at holdet kan klare frisag.

Formkurve Alka Superligaen: V-V-U-T-U

Karantæner: Ingen

Skader: Pavol Bajza, Adam Jakobsen

Hold øje med:

I holdets seneste kamp viste Allan Sousa strålende takter og kronede en god indsats med to scoringer. Det bringer ham op på 10 for sæsonen, og han kan sagtens være manden at holde øje med, når Horsens igen er modstanderen.

Forventet startopstilling (4-2-3-1):

Thomas Hagelskjær – Kerim Memija, Mads Lauritsen, Mads Greve, Malte Amundsen – Jacob Schoop, Melker Hallberg– Allan Sousa, Vladlen Yurchenko, Serhii Hryn – Kjartan Finnbogason

Bud på resultatet af AC Horsens – Vejle BK:

Med krise i Horsens og fine takter fra Vejle kan vi ikke tro på andet end en sejr til gæsterne. Buddet herfra er en Vejle-sejr på 2-0.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her