• Offsite

Optakt: AGF – SønderjyskE

David Nielsen, Glen Riddersholm
Annonce

Her får du optakten til Superliga-kampen mellem AGF og SønderjyskE med profiler at holde øje med, skader, karantæner og bud på resultat

AGF:

Efter tre nederlag på stribe i Superligaen kom AGF i sidste uge tilbage på sporet med først en sejr i pokalturneringen over OB og et par dage senere en sejr over FC Nordsjælland i ligaen.

Dermed er De Hviie igen at finde i top seks, hvilket uden tvivl er målet for grundspillet i klubben.

Søndag venter der en kamp mod SønderjyskE, som godt kan gå hen og blive en smule tricky for David Nielsens tropper.

Sønderjyderne er begyndt at stå lavere på banen, når de er på udebane, og favoritrollen har tidligere voldt århusianerne problemer i sæsonen og kan måske gøre det igen.

Form:

Karantæner: Ingen

Skader: Frederik Tingager, Mustafa Amini, Zachary Duncan

Hold øje med:

Patrick Mortensen har scoret tre mål i sine tre seneste Superliga-kampe, og selvom det ikke er alt, hvad angriberen gør, der er lige elegant, ser han altså ud til at have fundet målformen, hvilket kan gå hen og blive afgørende.

Forventet startopstilling (4-3-3):

William Eskelinen – Alexander Munksgaard, Niklas Backman, Jesper Juelsgaard, Casper Højer –  Nicolai Poulsen, Bror Blume, Benjamin Hvidt – Mustapha Bundu, Patrick Mortensen, Jakob Ankersen

SønderjyskE:

Det kan godt være, at SønderjyskE imponerede ved at sende Brøndby IF ud af pokalturneringen, men i Superligaen har det knebet gevaldigt for Glen Riddersholms drenge den seneste tid.

Tre nederlag i træk er sønderjyderne oppe på, og hvis ikke det skal ende i en kamp om at undgå nedrykning i denne sæson, skal der snart point på bordet.

De kan passende komme mod AGF, som lige nu indtager en plads i top seks, som SønderjyskE selvfølgelig stadig jagter.

Selvom det blev til et 0-3 nederlag til FC København i sidste weekend, var der positive takter fra mandskabet, og det skal bringes videre til opgøret mod AGF.

Form:

Karantæner: Patrick Banggaard

Skader: Marc Pedersen, Johan Absalonsen (tvivlsom), Mads Albæk (tvivlsom)

Hold øje med:

SønderjyskE har blot scoret to mål i deres tre seneste Superliga-opgør, og det er selvfølgelig noget, som Glen Riddersholm skal have kigget på. Han kan håbe, at Mart Lieder igen finder skarpheden frem. Han har trods alt scoret seks mål i 15 kampe i sæsonen.

Forventet startopstilling (4-1-4-1):

Sebastian Mielitz – Alexander Bah, Stefan Gartenmann, Kees Luijckx, Nicholas Marfelt – Victor Ekani – Christian Jakobsen, Eggert Jonsson, Marco Rojas, Rilwan Hassan – Mart Lieder

Bud på resultat af AGF – SønderjyskE

AGF på påtage sig favoritværdigheden i dette opgør, men det betyder ikke, at SønderjyskE er uden chancer.

Vi tror, det bliver et meget tæt opgør, og så satser vi på, at begge hold kommer på måltavlen, selvom mange nok forventer et målfattigt opgør.

Vores bud på resultatet er 1-1.

Loading