• Nyhed

Optakt: AGF – Vejle Boldklub

Annonce

Her får du optakt til Superligakampen mellem AGF og Vejle Boldklub med bud på kampens profiler, skader, karantæner og kampens resultat

Alka Superliga – Gruppespil, pulje 1

Dato: Mandag d. 1. april
Kamp: AGF – Vejle Boldklub
Stadion: Ceres Park
Tidspunkt: Kl. 19
TV: TV 3 Sport 1
Dommer: Benjamin W. Jantzen

AGF:

Det er bare ikke godt nok.

Det synes hverken spillere, fans eller træner. Men faktum er, at AGF ikke klarede skærene og kom i slutspillet, og det er en kæmpe skuffelse for klubben og byen.

Der har været for mange kampe, hvor man ikke har haft det nødvendige killerinstinkt, og dermed misset muligheden for tre i stedet for et point. Det har så hævnet sig, og nu skal der arbejdes på at få lukket kampene i tide.

David Nielsen har gjort det glimrende siden sin ankomst i AGF, men han skal sørge for et godt afsæt til næste sæson, for selv ikke hans karismatiske væsen kan redde ham fra en fyreseddel ved endnu en skuffelse.

Derfor må vi forvente et GF-hold i absolut højspændt mode, der skal vaske pletten væk for den missede kvalifikation til top seks væk.

Formkurve Alka Superligaen: T-T-U-T-V

Karantæner: Benjamin Hvidt

Skader: Niklas Backman

Hold øje med:

Jens Stage er mere end en kultfigur i AGF. Med anførerbindet på armen er han bindeleddet mellem trænerbænken og gutterne på banen, og hans energi og vilje skal hive de andre op, så man kommer perfekt i gang med puljespillet.

Forventet startopstilling (4-4-2):

Kamil Grabara – Alexander Munksgaard, Frederik Tingager, Jesper Juelsgård, Casper Højer Nielsen – Jakob Ankersen, Jens Stage, Mustafa Amini, Kasper Lunding – Tobias Sana, Patrick Mortensen

Vejle Boldklub:

Mens det var en overraskelse, at AGF ikke kom i slutspillet, så har man haft andre ting at tænke på lidt længere sydpå.

Vejle har skilt sig af med træner Adolfo Sormani, som selv sagde stop efter, at klubben ikke rykkede sig så langt væk fra bunden, som han havde ønsket.

Al ære og respekt for italieneren, men mon ikke der har været lettelse at spore hos direktionen i Nørreskoven? Sormani virkede ikke som den nemmeste person at arbejde med.

I stedet har man fået Constantin Galca, og det ligner lidt af en satsning. Omvendt er det godt at få nyt blod ind, og der er jo ikke de store forventninger til, at han udfører mirakler i dette forår.

Formkurve Alka Superligaen: T-U-T-T-T

Karantæner: Ingen

Skader: Pavol Bajza

Hold øje med:

Allan Sousa er gutten, der sørger for målene i Vejle, og hvis man skal have noget med fra Aarhus, så er han The Man.

Forventet startopstilling (4-2-3-1):

Thomas Hagelskjær – Kerim Memija, Emerson, Mads Greve Viljomur Davidsen – Ylber Ramadani, Melker Hallberg– Allan Sousa, Mathias Hebo, Imed Louati – Kjartan Finnbogason

Bud på resultatet af AGF– Vejle Boldklub:

David Nielsen må have haft gang i mentaltræningen i Aarhus, så spillerne kan ryste skuffelsen af sig.

Nu handler det om at sætte sig op til at hive den syvendeplads hjem, der kan give adgang til Europa næste sæson.

I Vejle skal man også rysten posen, og det er spændende at se, hvad den nye rumænske træner kan tilføre holdet.

Han har dog et stort arbejde forude, for Vejle har slet ikke vundet på udebane i denne sæson.

Derfor tror vi, at en flok rasende AGF´ere vinder denne kamp og tipper 2-1.

Loading