Optakt: Brøndby IF – AaB

Her får du overblikket over søndagens Superliga-kamp mellem Brøndby IF og AaB, profiler at holde øje med, skader, karantæner og bud på resultat

Alka Superliga – 6. runde af grundspillet

Brøndby IF:

En stille optimisme er ved at spire på Vestegnen.

Klubbens fans har efterhånden indset, at der formentlig ikke kommer guld til klubben i de kommende sæsoner, og man har indfundet sig med, at klubbens talenter skal have en større rolle.

En af dem er den unge Anton Skipper, som har udvist stor ro og overblik i de kampe, han har spillet. Det så man senest mod Hobro IK, hvor den unge forsvarsspiller spillede en ganske solid kamp og havde en stor rolle i det første clean sheet siden 3-0 sejren mod Silkeborg IF.

På søndag kommer AaB en tur på Brøndby Stadion, og det er en historisk spændende kamp. Brøndby IF har i de sidste par år haft et godt tag på nordjyderne, og de har således ikke tabt til AaB på hjemmebane siden 2015.

Form:

Karantæner: Hjörtur Hermannsson

Skader: Hany Mukhtar, Lasse Vigen Christensen, Joel Kabongo, Simon Tibbling, Mikael Uhre(tvivlsom)

Hold øje med:

Kamil Wilczek reddede point til Brøndby IF i sidste runde mod Hobro IK, og den polske bomber er brandvarm for tiden. Han bliver endnu engang vigtig på søndag, hvor han skal fortsætte sin gode stime mod AaB.

Forventet startopstilling (4-3-3):

Marvin Schwäbe – Jens Martin Gammelby, Anton Skipper, Paulus Arajuuri, Anthony Jung – Josep Radosevic, Dominik Kaiser, Tobias Børkeeiet – Simon Hedlund, Kamil Wilczek, Jesper Lindstrøm

 

Andreas Maxsø

Ekspert: Ny-indkøbene har skabt ro i Brøndbys defensiv

Bettingekspert Nicolai Baldorf ser store forbedringer i Brøndby IF's defensiv, efter Andreas Maxsø og Sigurd Rosted er kommet til Problemerne har været store i defensiven...

AaB:

Det bliver et AaB-mandskab fuld af selvtillid, der drager til Vestegnen søndag.

Nordjyderne vandt i sidste runde med 4-0 hjemme mod AaB, og her var anfører Lucas Andersen specielt i hopla. Den 24-årige midtbanespiller scorede to mål, og han spillede generelt en forrygende kamp for AaB.

Den flotte sejr blev grundlagt i første halvleg, hvor AaB scorede hele fire mål mod Esbjerg fB.

På søndag venter en helt anden opgave på Brøndby Stadion. Et sted AaB har det historisk svært. Det bliver derfor spændende at se, om cheftræner Jacob Friis kan hente sin første sejr på Brøndby Stadion i spidsen for AaB.

Form:

Karantæner: Ingen

Skader: Tom van Weert, Anders Bærtelsen, Lukas Klitten

Hold øje med:

Lucas Andersen scorede to mål i seneste runde, hvor AaB vandt 4-0 hjemme mod Esbjerg. Hvis han kan finde den samme målnæse frem mod Brøndby IF, kan den blågule defensiv få en lang dag.

Bud på resultatet af Brøndby IF – AaB:

Opgørene mellem Brøndby IF og AaB har altid en helt særlig nerve. Begge klubber er fyldt med historie, og der plejer altid at være fuld fart på disse kampe.

Søndagens hjemmehold kommer til kampen fra en midtugekamp mod Braga, og den sidder formentlig i benene hos dem. Opgøret spille dog på Vestegnen, og Brøndby IF’s fans har før vist, at de kan spille en stor rolle for klubbens spillere.

Vi spår derfor, at det unge AaB-mandskab får en svær kamp på søndag.

Brøndby IF vinder 3-1.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her