• Nyhed

Optakt: Esbjerg fB – Hobro

Getty Images
Annonce

Her får du optakt til Superliga-opgøret mellem Esbjerg fB og Hobro med bud på kampens profiler, skader, karantæner og resultat

Esbjerg fB:

Esbjerg var uheldige med at tage fra Herning med nul point. Men årsagen skal findes i offensiven. Igen kreererede dig mange chancer, men men en smørkniv er skarpere end målinstinktet hos sidste års bronzevindere.

Skaden til Yuri Yakovenko under opvarmningen var heller ikke optimal. Angriberen viste sig som en af klubbens profiler i foråret, hvor han spillede sig frem til flere chancer end sin konkurrent Adrian Petre, men han misbrugte også flere af dem.

Om ikke andet, så ligner Esbjerg et hold, der kører videre i samme spor fra sidste sæson, og det er opløftende for klubbens fans, der frygtede at sidste sæson var en enlig svale.

Form:

Karantæner: Ingen

Skader: Yuri Yakonveko, Emmanuel Oti Essigba

Hold øje med:

Nyerhvervelsen Pyry Soiri viste ikke meget af sig i sin første kamp mod FC Midtjylland, men omvendt er det også svært mod så godt et hold. Mod Hobro kan han muligvis få mere plads, og så bliver det spændende at se, hvad han har at byde på

Forventet startopstilling (4-3-3):

Jeppe Højbjerg – Jesper Lauridsen, Markus Halsti, Rodolph Austin, Daniel Anyembe – Joni Kauko, Lasha Parnusahvili, Jacob ‘Lungi’ Sørensen – Pyry Soiri, Adrian Petre, Mathias Kristensen

 

Hobro:

Mange spår Hobro til at rykke ned i år, men opgøret mod AGF lignede de ikke et hold, der var på vej til første division. Selvom spillet ikke var til UG, så var det langt fra en håbløshed, som man tidligere havde sig fra dem.

Mål-Pål er også med fra sæsonstart denne gang, og det kan have haft en positiv indflydelse på holdet. Samtidig har Emmanuel Sabbi også udviklet sig til en stor profil. Hvis han fyrer en god sæson af sted, er han et oplagt salgsemne.

Og Edgar Babayan er ligeledes startet godt ovre på den anden kant. Offensivt har Hobro nogen strenge at spille på, men virker de også defensivt?

Form: 

Karantæner: Ingen

Skader: Mads Hvilsom

Hold øje med:

Edgar Babayan spillede en stærk kamp imod AGF, hvor han og Emmanuel Sabbi var gode både fremad men også tilbage i spillet. Armeneren lagde også op til føringsmålet, og han ligner en mand i god form.

Forventet startopstilling (4-4-2):

Jesper Rask – Rasmus Minor Petersen, Anel Amhedhodzic, Jacob Tjørnelund, Jesper Bøge – Emmanuel Sabbi, Jonas Birx-Damborg, Mikkel Pedersen, Edgar Babayan – Julian Kristoffersen, Pål Alexander Kirkevold

Bud på resultatet af Esbjerg fB – Hobro:

Hjemmeholdet går ind til kampen som favorit. Det burde der ikke herske tvivl om. Men offensiven hos Hobro kan godt drille, selvom defensiven har været Esbjergs stærke side.

Derfor tror vi på en chancefattig kamp, hvor hjemmeholdet tager en sejr på 2-0.

 

Loading