Optakt eSuperliga: Spillerunde 5

Her får du optakt til eSuperligaens spillerunde 5. Her får du et overblik over udvalgte kampe og spillerne

eSuperliga – 5. spillerunde

Dato: Mandag d. 19. november
Tidspunkt: Fra kl. 17.15
Udvalgte kampe: FC Midtjylland – Vejle, AGF – Lyngby, Vendsyssel – Hobro
Andre kampe: Silkeborg – FCK, Horsens – OB, Esbjerg – Brøndby, AaB – Helsingør, SønderjyskE – Randers
TV: Canal 9

FC Midtjylland – Vejle:

De midtjyske ulvene har fået en ganske habil start på sæsonen. Især Nicklas ‘Niller’ Stensgaard er flyvende for FCM, og han indtager også en fornem førsteplads på topscorerlisten med hele 19 mål i de første fire kampe. Hvis han kan fortsætte det fine spil, kan han næste afgøre kampen til deres fordel, hvis han kommer til at stå overfor en af Vejles svageste.

De kan dog trøste sig med, at det næsten kun er ‘Niller’ som står bag FC Midtjyllands flotte start. Waheed ‘The Kid’ Obayd har været middelmådig, og den svaghed skal Vejle udnytte, hvis de vil have noget ud af kampen.

AGF – Lyngby:

Hos AGF er der også et klart hierarki. Fatih ‘FifaÜstun’ Üstun er ustyrlig og ligger lige efter FCM’s ‘Niller’ på topscorerlisten. Desværre må AGF’s Nikals ‘Niller’ Jakobsen se sig selv lidt længere nede på listen, men stadig på en habil 19.-plads. Derfor indtager de også en fin tredjeplads, og kan med en sejr over Lyngby holder fast i toppen.

Lyngby begyndte sæsonen forfærdeligt, men de er begyndt at komme tilbage på sporet med to sejre over Esbjerg og Hobro. Andreas ‘Kaalby’ Hjortskov og Aldin ‘Aldin’ Ismajlovic viser gange fornemme takter, og derfor kan de godt spille AGF op til dans.

Efter debut-assist: Emiliano Marcondes er åben for længere FCM-ophold

Emiliano Marcondes er åben for også at spille foråret i FC Midtjylland, hvis det passer ind for alle parter. Han fik søndag debut i 3-0 sejren over Lyngby

Vendsyssel – Hobro:

I den lidt tungere ende har vi denne kamp. De to nordjyske mandskaber har fået en blandet start på sæsonen, hvor de begge ligger i det store midterfelt (minder lidt om Superligaen, ikke?). Hobro virker til at være lidt skarpere end Vendsyssel, men hvis vendelboernes mål om top otte skal realiseres, skal denne kamp vindes.

Der er tale om en direkte konkurrent til en af disse pladser, og toppen ser allerede ud til at forme sig. Derfor skal det være en kamp, som Christian ‘Aaby’ Aaby og co. vinder. Og der er tale om lidt af et lokalopgør, som ingen af de to klubber vil tabe.

Bud på resultater:

FCM virker stærke, men spørgsmål ligger i, om ‘Niller’ kun ligger på førstepladsen på topscorer listen på grund af kampen mod SønderjyskE, som de vandt med 11-3, eller om han fandt formen i den kamp. Vi tipper på en sejr til FCM på 6-3.

‘FifaÜstun’ virker også skarp for tiden. AGF’eren spillede lige op med ‘Marcuzo’ og de var tæt på at tage point fra favoritterne fra FCK. Derfor tror vi også, at de vil kunne slå Lyngby med cifrerene 5-2.

Det nordjyske lokalbrag kan blive drabeligt, men nok også meget mere tæt. Hobro har måske en lille favoritværdighed, men alt kan ske i et derby. Vi tror dog, det ender med en deler på 2-2.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her