Optakt eSuperliga: Spillerunde 6

Her får du optakt til eSuperligaens spillerunde 5, hvor du får et overblik over udvalgte kampe og spillere

eSuperliga – 6. spillerunde

Dato: Tirsdag d. 20. november
Tidspunkt: Fra kl. 17.15
Udvalgte kampe: Vendsyssel FF – AGF, FC København – Brøndby IF, Randers FC – Vejle BK
Andre kampe: FC Midtjylland – AaB, AC Horsens – Esbjerg fB, Hobro IK, Odense Boldklub, SønderjyskE – FC Helsingør, Silkeborg IF – Lyngby Boldklub
TV: Canal 9

Vendsyssel FF – AGF

‘FifaÜstun’ er ustyrlig i øjeblikket. Den udlejede Mesut Özil-spiller har spillet på et rigtig højt niveau, så selvom holdkammeraten Nikals ‘Niller’ Jakobsen ikke har været lige så god, har det været nok til en øjeblikkelig tredjeplads.

Tirsdagens modstandere fra Vendsyssel har til gengæld spillet lidt op og ned. Mod OB spillede “Aaby” op med “KegleKongen”, mens “Hedegaard” tabte overbevisende mod “Kongen” i selv samme opgør.

Det nordjyske hold skal derfor spille deres bedste FIFA, hvis de skal have point mod AGF

FC København – Brøndby IF

Om det er travløb, cricket eller FIFA. Et opgør mellem FC København og Brøndby IF er altid specielt. Det bliver tirsdagens kamp mellem de to storklubber også, og det bliver bestemt ikke mindre interessant af, at “Marcuzo” skiftede fra de blå-gule til Løverne forud for eSuperligaens start.

De to mandskaber er startet stærkt, men forhåndsfavoritterne fra FC København er ikke været lige så dominerende, som mange regnede med. De ligger på en andenplads med 10, men “Agge” og “Marcuzo” har flere gange været presset.

Johan Larsson

Brøndby-forsvarer: Det var ren kaos

Johan Larsson var tilbage på Brøndby Stadion søndag aften, og der deltog han i en voldsomt underholdende kamp mod FC Nordsjælland, som endte 4-2

Det samme har “Dingo” og “Fredberg”, hvor sidstnævnte især har spillet under sit vanlige høje niveau. De ligger dog på en førsteplads med maksimum point, så der er lagt i kakkelovnen til et brag tirsdag aften.

Randers FC – Vejle BK

Det er to af forhåndsfavoritterne, der tirsdag aften mødes. Randers FC har den tidligere verdensmester “Bacha” i stalden, og han har tidligere udtalt, at alt andet end top tre ville være en fiasko. “Bacha” og “HassanPlayer” har dog slet ikke levet op til forvetningerne, og de ligger på en øjeblikkelig 10. plads.

På den anden har man Vejle, som har Danmarks på papiret bedste spiller pt. på holdet. “LordHjorth” har dog haft svært ved spille op til niveau, hvor holdkammeraterne “Esser” og “JoeFromDenmark” ligeledes har været skuffende.

De indtager derfor en 9. plads, så opgøret med Vejle og Randers bliver ekstremt vigtigt for begge mandskaber.

Bud på resultater:

Der er ingen tvivl om, at AGF er klare favoritter mod Vendsyssel FF. “FifaÜstun” er simpelthen for stærk i øjeblikket, og vi tror derfor på en sikker 5-2 sejr til AGF.

Det bliver en utrolig tæt kamp mellem FCK og Brøndby IF, hvor begge hold stiller op med noget af det bedste, man kan tilbyde inden for FIFA i Danmark. Vi tror dog på en FCK-sejr på 4-2, da “Fredberg” har set meget uskarp ud på det seneste.

Der er utrolig vigtige point på spil, når Randers FC møder Vejle Boldklub. Begge hold har været skuffende indtil videre, og tirsdagens opgør kan derfor blive vendepunktet for begge mandskaber. Vi tipper en tæt sejr til Randers på 4-3.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her