Optakt eSuperliga: Spillerunde 7

Her får du optakt til eSuperligaens spillerunde 7, hvor du får et overblik over udvalgte kampe og spillere

eSuperliga – 7. spillerunde

Dato: Mandag d. 26. november
Tidspunkt: Fra kl. 17.15
Udvalgte kampe: FC København – OB, Randers – Hobro, FC Midtjylland – AGF
Andre kampe: Silkeborg – Vejle, Horsens, FC Helsingør, SønderjyskE – Brøndby, AaB – Esbjerg fB, Vendsyssel – Lyngby
TV: Canal 9

FC København – OB:

Da holdene for eSuperligaen kom frem, var det tydeligt for alle, at FC København vil være en af storfavoritterne. Med August ‘Agge’ Rosenmeier og Marcus ‘Marcuzo’ Jørgensen på holdet, havde de det mest stacket og kendte hold af alle. Den favoritværdighed har de også levet op til og fører lige nu ligaen.

OB ligger også ganske lunt i svinget, og derfor er der også tale om en topkamp. FCK vil altid være favoritter uanset hvilken kamp de går ind i, men OB kan godt gå hen at overraske her.

Randers – Hobro:

Et stort midterfelt er ved at tage form i eSuperligaen. Fra sjettepladsen til 13.-pladsen er der kun tre point og i det felt er Randers og Hobro.

Randers blev betragtet som en af outsiderne til denne sæson. Det skyldes især Mohamad ‘Al-Bacha’, der tidligere har vundet et VM. Alligevel ligger de på en lidt skuffende 10.-plads.

Hobro topper det store midterfelt med tre sejre og tre nederlag. Især Mathias ‘Bech’ Andersen har vist fremragende spil ved at have en målscorer på +10 efter seks kampe. Så selvom Randers på papiret er stærkest, kan Hobro lege med.

Ærlig Solbakken: Bendtner mangler stadig en del

Nicklas Bendtner er på rette vej, men cheftræner Ståle Solbakken ser stadig flere mangler hos den 32-årige angriber

FC Midtjylland – AGF:

AGF blev også inden sæsonen udråbt som en af de store outsidere. Og ligesom konkurrenterne hos FCK, har århusianerne også levet op til favoritværdigheden.

Fatih ‘FifaÜstun’ Üstun ligger med en imponerende målscorer på +15 efter seks kamp. Ikke nok med at han har en af de bedste offensiv, så er han også en af de bedste defensivt.

FC Midtjylland har også leveret ganske fint. Storsejren over SønderjyskE er årsagen til, at Nicklas ‘Niller’ Stensgaard ligger på førstepladsen over flest scorede mål. Af den grund står AGF stærkere til kampen.

Bud på resultater:

FC København ligner igen et hold, der tager de tre point mod OB. Selvom fynboerne måske kan overraske i den ene kamp, så har FCK en duo, der gør det svært at vinde over to kampe. FCK tager sejren på 6-2.

Randers skal til at vise det spil, som gjorde dem til en af favoritterne. Derimod er Hobro inde i et god flow, og de kan godt tage en sejr her. Vi tipper en uafgjort på 4-4.

Der er gang i AGF, og de er også favoritter i kampen mod FCM. Derfor bliver det også en sejr til østjyderne mod midtjyderne. Vi tror på 5-2.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her