• Kamp

Optakt: FC Midtjylland-Silkeborg IF

FC Midtjylland, Silkeborg
Getty Images
Annonce

Her får du optakten til Superliga-kampen mellem FC Midtjylland og Silkeborg med profiler at holde øje med, skader, karantæner og bud på resultat

FC Midtjylland:

Geografisk er der ikke langt mellem Herning og Silkeborg, men i Superliga-tabellen kunne der ikke være tale om større afstande. Siden Ulvene sidst mødte oprykkerne den 6. oktober, er det blevet til seks sejre på stribe, og et mesterskab ligner mere og mere en given ting, hvis ikke tingene snart forandrer sig gevaldigt.

I sidste weekend blev endnu et svært opgør fejet til side, da OB blev besejret med 2-1 i Odense, og hvis man dertil lægger sejre over AaB og FC København i de foregående runder, så må man bare sige, at Brian Priskes tropper udviser skræmmende form.

Inden mandagens kamp har FC Midtjylland mere end seks gange så mange point som modstanderne fra Silkeborg (44-7), og det eneste Superligaens førerhold burde skulle bekymre sig om er om de kan tage opgaven alvorligt nok.

Form:

Karantæner: Ingen

Skader: Zsolt Korcsmar (tvivlsom), Kristian Riis, Marc Dal Hende (tvivlsom), Tim Sparv, Victor Torp

Hold øje med:

Awer Mabil scorede det vigtige 2-0 mål mod OB i sidste weekend og har nu bidraget med tre assists og en scoring i de seneste fem opgør. Dermed har har været direkte involveret i en tredjedel af midtjydernes mål i samme periode og han kan igen få en hovedrolle mandag.

Forventet startopstilling (4-2-3-1):

Jesper Hansen – Joel Andersson, Alexander Scholz, Erik Sviatchenko, Nicolai Dyhr – Evander Ferreira, Frank Onyeka – Awer Mabil, Mikael Anderson, Emiliano Marcondes – Sory Kaba

Silkeborg IF:

Fra asken og tilbage i ilden. For en god måned siden satte Silkeborg deres bedste “stime” sammen i sæsonen, da to opgør mod AGF og Horsens bød på både fire point og sæsonens første sejr. Men siden da har bundproppen tabt de næste tre opgør mod Brøndby, Horsens og Esbjerg, og de er igen isoleret nederst i tabellen.

Især de to sidste af de kampe vidner om et hold, der får umådeligt svært ved at overleve i det fineste selskab. Point skal tages mod de direkte konkurrenter, når man befinder sig i en nedrykningskamp, og det formår Silkeborg bare ikke.

Mandag gæster de så umådeligt stærke FC Midtjylland, og med sæsonens forløb indtil videre, må Silkeborg-spillerne være klar til at prise sig lykkelige, hvis de slipper fra Herning med et overskueligt nederlag.

Skader: Frederik Alves (tvivlsom), Gustav Dahl, Magnus Dalsgaard, Magnus Mattsson, Marc Rochester, Milan Massop, Oliver Haurits, Sebastian Jørgensen

Karantæner: Ingen

Form:

Hold øje med:

Man bliver næsten træt af at sige det, men Ronnie Schwartz er bare den eneste spiller, der for alvor udmærker sig på dette Silkeborg-hold. Syv mål i de seneste syv Superliga-runder er ganske enkelt fænomenalt for et hold, der nærmest aldrig tager point.

Forventet startopstilling (4-1-4-1): Rafael Romo – Frederik Møller, Anders Hagelskjær, Jeppe Gertsen, Svenn Crone – Filip Lesniak – Jeppe Okkels, Mads Emil Madsen, Mathias Hebo Rasmussen, Nicolai Vallys – Ronnie Schwartz

Bud på resultat af FC Midtylland – Silkeborg:

Har Silkeborg en chance i det midtjyske derby? Nej.

Så enkelt kan det siges. Alt andet end en hjemmesejr her ville høre til blandt sæsonens absolut største overraskelser, og FC Midtjylland vil tage endnu et skridt mod guldet mandag aften.

3-0.

Loading