Optakt: Hobro IK – SønderjyskE

Rasmus Minor for Hobro IK, HOB, og Mart Lieder for SønderjyskE, SJE;

Hobro og SønderjyskE mødes søndag i Superligaens 10. runde, og her får du optakt til kampen – skader, karantæner og meget mere!

Hobro IK:

Hobro tog sig en flot skalp i sidste Superliga-runde, da man slog de forsvarende mestre fra FC København med 2-1 hjemme på DS Arena. Målene blev scoret af Julian Kristoffersen, der ellers ikke så ofte finder vej til netmaskerne, og finurlige Emmanuel Sabbi, der trods mange rygter fortsat er at finde i Hobro.

Efter at være dumpet ned i gennem tabellen de seneste uger, spillede man et brag af en kamp og vandt fortjent over FCK, hvilket må give et kæmpe boost i selvtilliden.

Det viste endnu en gang, at den lille nordjyske klub ikke er til at spøge med i år, hvor man har voldt alle hidtidige modstandere problemer, til trods for skader på centrale positioner.

Karantæner: Ingen

Skader: Mads Hvilsom, Jonas Brix-Damborg, Alexander Baun

Form:

Forventet startopstilling (4-4-2):

Jesper Rask – Jesper Bøge, Anel Ahmedhodzic, Rasmus Minor, Mathias Haarup – Emmanuel Sabbi, Christian Cappis, Mikkel M. Pedersen, Edgar Babayan – Julian Kristoffersen, Pål Alexander Kirkevold

Hold øje med:

Anfører Jonas Brix-Damborg har næsten været ude hele sæsonen, men afløseren Rasmus Minor har vist sig som en fuldgod erstatning. Stopperen har sammen med unge Anel Amedhodzic udviklet et bundsolidt bolværk i Hobro-defensiven, og Minor har også været at finde på ugens hold i Superligaen af flere omgange.

Forsvarsspillere går ofte mere ubemærket hen, men det er ingen undskyldning for ikke at holde et ekstra øje med Rasmus Minor i søndagens kamp.

SønderjyskE:

SønderjyskE ligger side om side med Hobro i Superligaen, hvor begge hold har hentet 11 points i 9 kampe. Alligevel må det være nordjyderne, der har mest momentum, da søndagens modstander ikke har skrabet mange points sammen på det seneste.

Rasmus Minor for Hobro IK, HOB

Hobro-anfører ærgrer sig over seneste præstationer

Hobros anfører, Rasmus Minor, ærgrer sig over de seneste præstationer og hungrer efter en sejr ovenpå nederlaget til AC Horsens

De lyseblå har ikke hentet en sejr, siden man i 3. runde slog Lyngby, og det er nu blevet til seks kampe i streg uden sejr – senest 0-0 mod Horsens. Der er flere negative statistikker, der presser sig på for Glen Riddersholms tropper, så det er ved at være tid til at træde ud af en lurende krise i Haderslev.

Karantæner: Johan Absalonsen

Skader: Marc Pedersen

Form:

Forventet startopstilling (4-5-1):

Sebastian Mielitz – Alexander Bah, Patrick Banggaard, Kees Luijckx, Stefan Gartenmann – Rilwan Hassan, Mads Albæk, Eggert Jonsson, Marco Rojas, Christian “Greko” Jakobsen – Mart Lieder

Hold øje med:

Fire mål i ni kampe lyder udmærket for en Superliga-angriber, men problemet for Mart Lieder er dog, at alle målene kun er faldet i to kampe.

Senest Lieder var på måltavlen, lavede den hollandske skarpretter to kasser mod Silkeborg. Det var for en måned siden, så det er ved at være tid til en ny træffer for SønderjyskE. Klubben er gået målløst fra banen i de seneste tre Superliga-kampe, så det er de hollandske fødder, det skal komme fra.

Bud på resultat:

Hobro og SønderjyskE har traditionelt haft mange tætte opgør, og de seneste tre indbyrdes kampe er da også endt uden vinder.

SønderjyskEs dårlige stime gør dog, at vi ikke kan tro på en udebanesejr i søndagens opgør. Vi er ret sikre på, at Hobro tager triumfen mod FC København med videre og gør arbejdet færdigt hjemme på DS Arena.

Hobro – SønderjyskE: 1 – 0

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her