• Nyhed

Optakt: OB – Lyngby

Getty Images
Annonce

Her får du optakt til Superliga-opgøret mellem OB og Lyngby med bud på kampens profiler, skader, karantæner og resultat

OB:

Det lignede længe en fremragende Superliga-premiere for OB, da de i søndags var oppe 2-0 mod de forsvarende mestre fra FC København. Men Løverne vendte kampen på hovedet og vandt 3-2.

Havde man spurgt fynboernes cheftræner Jakob Michelsen inden opgøret, havde han nok ikke ligefrem forventet en sejr, men kampens forløb taget i betragtning er både han og hans spillere nok ganske skuffede over resultatet.

Og det med god grund, for OB spillede faktisk en rigtig fin kamp og kunne med lidt mere standhaftighed og snilde sagtens have fået point med fra kampen.

Offensiven sprudlede nemlig, mens defensiven haltede en smule, og det er netop der, Michelsen og kompagni skal forbedre sig fremadrettet, og allerede mod Lyngby har de en fin mulighed for at vise, at den noget hullede bageste kæde mod FCK var en enlig svale.

Form:

Karantæner: Ingen

Skader: Ingen

Hold øje med:

Bashkim Kadrii havde ikke meget held med sine afslutninger mod FC København, men han er uden tvivl det bedste bud på en samlet topscorer for OB, når sæsonen går på hæld, og skal fynboerne besejre Lyngby, kræver det muligvis en scoring eller to fra Kadrii.

Forventet startopstilling (3-5-2):

Oliver Christensen – Alexander Ludwig, Jeppe Tverskov, Ramon Leeuwin – Jacob Barrett Sørensen, Jens Jacob Thomasen, Troels Kløve, Janus Drachmann, Ryan Johnson Laursen – Anders K. Jacobsen, Bashkim Kadrii

Lyngby:

Oprykkerne fra Lyngby chokerede de fleste ved ganske fortjent at slå AaB 2-0 i deres første Superliga-kamp efter oprykningen i sidste sæson.

Frederik Gytkjær blev nordsjællændernes helt store helt med to kasser, og det bliver yderst interessant at se, om han kan følge op på successen mod et OB-hold, som uden tvivl vil forsøge at sætte sig på spillet fra første fløjt.

Det vil Lyngby nok ikke have så meget imod, da de dermed kan lukrere på omstillinger. Og viser de samme skarphed som i deres første kamp mod AaB, skal Striberne passe gevaldigt på.

Form:

Karantæner: Ingen

Skader: Gustav Harlev, Rezan Corlu

Hold øje med:

Med sine to mål i 2-0-sejren over AaB er Frederik Gytkjær selvfølgelig manden, der skal holdes ekstra øje med i mandagens opgør. Det er dog også værd at notere sig, at Adnan Mohammed skabte store problemer for modstanderne i sæsonåbneren, og han kan måske også få en nøglerolle.

Forventet startopstilling (3-4-3):

Thomas Mikkelsen – Kasper Enghardt, Martin Geertsen, Christian Winther – Patrick Da Silva, Martin Ørnskov, Jesper Christjansen, Lasse Fosgaard – Emil Nielsen, Christian Gytkjær, Adnan Mohammed

Bud på resultatet af OB – Lyngby:

Lyngby imponerede alt og alle ved at slå et noget tamt AaB-mandskab i deres første opgør i Superligaen, men vi tror dog, at OB bliver en lidt for stor mundfuld for oprykkerne.

Fynboerne spillede i perioder fremragende fodbold mod FC København, og kan de finde lidt af det samme spil frem mandag, slår de med al sandsynlighed Lyngby.

Vi skyder på en 2-1-sejr til fynboerne.

 

Loading