• Nyhed

Optakt: Randers – FC Nordsjælland

Getty Images
Annonce

Her får du optakt til Superliga-opgøret mellem Randers FC og FC Nordsjælland med bud på kampens profiler, skader, karantæner og resultat

Randers FC:

Hestene fra Randers kommer ind til opgøret med en lidt blandet smag i munden efter 2-2 ude mod lokalrivalerne fra Hobro.

En kamp mod Hobro skal på papiret vindes, men efter at være kommet bagud med 2-1 i det 75. minut virker et uafgjort resultet ikke som en forfærdeligt høst.

Form: U-U-T

Karantæner: Simon Piesinger

Skader: Ingen

Hold øje med:

Saba Lobjanidze er udentvivl den helt store stjerne for Randers. Han reddede det ene point for klubben i sidste runde. Man kan derfor forvente en præstation ligesom sidste uges i den kommende kamp mod Nordsjælland

Forventet startopstilling (4-4-2):

Patrik Carlgren – Johnny Thomsen, Simon Graves, Erik Marxen, Kevin Conboy – Mikkel Kallesøe, Vito Hammershøy-Mistrati, Andre Rømer, Saba Lobjanidze – Marvin Egho, Emil Riis

FC Nordsjælland:

Alle eksperter havde Nordsjælland i bunden af deres forudsigelser for den igangværende sæson, men de altid unge nordsjællændere har absolut vist det modsatte indtil videre i denne sæson.

Nordsjællænderne har vundet to ud af tre kampe, hvor det ene nederlag var et smalt et af slagsen mod vicemestrene fra FC Midtjylland.

I sidste runde viste klubben endnu engang en masse gåpåmod, da Esbjerg kom på besøg. Esbjergenserne blev sendt hjem med et klart 2-0 nederlag efter en fornem præstation fra de unge nordsjællændere.

Form: V-T-V

Karantæner: Ingen

Skader: Martin Frese (tvivlsom)

Hold øje med:

Det er svært at vælge imellem de tre forreste, men Godway Donyoh har alligevel vist klassen over længere tid. Alle tre har en utrolig fart, og imod et til tider svagt og langsomt Randers-forsvar kan de tre oppe foran bestemt have sig en spændende dag.

Forventet startopstilling (4-3-3):

Nicolai Larsen – Mads Aaquist, Abdul Mumin, Kian Hansen, Ulrik Jenssen – Abu Francis, Jacob Christensen, Magnus Andersen – Isaac Atanga, Godsway Donyoh, Ibrahim Sadiq

Bud på resultatet af Randers – Nordsjælland

Det er svært at forudse præstationer fra et altid ungt Nordsjælland-hold. På grund af de mange unge spillere, har niveauet det med at svinge lidt frem og tilbage.

De har dog bevist det modsatte indtil videre i denne sæson. Med Nicolai Larsen i målet og Kian Hansen i midterforsvaret har nordsjællænderne også nok erfaring til at holde præstationer på et rimelig stabilt niveau.

I kampen mod Randers kan specielt de tre forreste fra Nordsjælland virkelig have sig en god dag. De tre spilleres fart kommer til at give Randers problemer, og det må udentvivl være noget som Randers-træner Thomas Thomasberg vil fokusere på før kampen.

Vi tror dog ikke, at Randers kan stille noget op imod de unge nordsjællændere, og derfor tror vi på en 3-1 sejr til FC Nordsjælland.

Loading