Optakt: Silkeborg – Hobro

Silkeborg tager fredag imod Hobro i Alka Superligaens 7. runde. Oprykkerne fra Hobro har fået en god start på sæsonen, mens Silkeborg endnu ikke har tabt point på JYSK Park.

Kampfakta:

7. runde – Alka Superliga Grundspil

Sted: JYSK Park, Silkeborg 25. august klokken 20.15

Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt

TV: TV3 Sport 2 med optakt fra klokken 19:45

Optakt:

Silkeborg IF

Silkeborg har fået en acceptabel start på Superligaen, hvor man lige nu befinder sig på en 9. plads. På udebane har de ikke formået at præstere, men på deres nye hjemmebane har de pt. fået maksimumpoint. Sidste uges remis imod Randers kunne, med lidt held, godt være blevet til 3 point. Derfor må Silkeborg også være ekstra opsat på at få en sejr og vedligeholde deres perfekte hjemmebanestatistik.

En af deres store offensive profiler, Davit Skhirtladze, har dog fået karantæne og angriberen Gustaf Nilsson er endnu ikke kommet tilbage fra sin skade. Især karantænen til Davit Skhirtladze kan blive dyr, da de endnu ikke har holdt et clean sheet i Superligaen og derfor skal bruge mål.

Hobro IK

I Hobro kunne man næsten ikke være mere tilfreds med starten på Superligaen. Man kan endda argumentere for, at de har fortjent endnu flere point end de har optjent indtil videre. Hobro har, ligesom Silkeborg, også fået maksimumpoint på hjemmebane, men det er endnu ikke blevet til en sejr på udebane, og det vil uden tvivl blive svært at få den første udebanesejr, på et stadion hvor Silkeborg, som sagt, kun har vundet. Dog har Hobro ikke tabt i de seneste fire kampe, hvoraf to var svære udekampe i henholdsvis Parken og på Aalborg Portland Park.

Hobro mangler fortsat kaptajnen Mads Justesen, men de har til gengæld fået Martin Mikkelsen tilbage fra sin skade. Angriberen Wilfried Domoraud er fortsat skadet, men idet deres norske topscorer Pål Alexander Kirkevold er i god form pt. bør det ikke betyde så meget for holdet.

Forventede startopstillinger:

Silkeborg IF: (4-2-3-1): Nørgaard – Gammelby, Flinta, Jakobsen, Cramer – Moro, Sloth – Skov, Sørensen, Petersen – Okkels.

Hobro IK: (4-4-2): Rask – Gotfredsen, Bøge, Minor, Kopplin – Mikkelsen, Hammershøy-Mistrati, Damborg, Olsen – Kirkevold, Antipas.

FC Midtjylland-fans skabte ballade

Midtjysk derby endte i politihunde og knipler

En gruppering af FC Midtjylland-fans skabte søndag stor ballade, da de midtjyske Ulve mødte Silkeborg IF i 3F Superligaen

 

Karantæner:

Silkeborg: Davit Skhirtladze

Hobro: Ingen

 

Skader:

Silkeborg: Gustaf Nilsson, Alex, Gustav Klitgaard Dahl.

Hobro: Mads Justesen, Wilfried Domoraud.

 

Bud på kampens profiler:

Silkeborg: Grundet Davit Skhirtladzes karantæne skal de andre offensive spillere til at træde lidt mere i karakter. Sidste uges målscorer Robert Skov, samt den rutinerede Stephan Petersen, skal ud og vise, at de godt kan kreere chancer uden Skhirtladze.

Hobro: Endnu engang må man formode, at Hobro kommer til at stå dybt og satse på kontraangreb. Deres to angribere, Quincy Antipas og Pål Alexander Kirkevold, skal fortsætte deres gode takter, hvor de efter en bolderobring kommer lynhurtigt frem af banen, og skaber farlige målchancer.

 

Bud på kampens resultat:

Aftenens kamp bliver svær at afgøre. Vi kommer til at se et Silkeborg-hold, som har massere selvtillid på hjemmebanen, samtidig med at Hobro kommer med en række gode resultater i bagagen. Det bliver svært for Silkeborg at skabe chancer uden Gustaf Nilsson og Davit Skhirtladze. Samtidig kommer Hobro med stor sandsynlighed til at stå lavt og spille på kontraangrebene. Hobro må være små favoritter til kampen, da de er inde i en rigtig god stime, og Silkeborg lider at nogle skader og karantæner. Buddet herfra lyder på 1-2.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her