• Nyhed

Optakt: Vejle Boldklub – Randers FC

Annonce

Her får du optakten til Superligakampen mellem Vejle Boldklub og Randers FC med bud på kampens profiler, skader, karantæner og kampens resultat

Alka Superliga – Grundspil, elvte runde

Dato: Fredag d. 28. september
Kamp: Vejle Boldklub –  Randers FC
Stadion: Vejle Stadion
Tidspunkt: Kl. 19.00
TV: TV3 Sport med optakt fra 18.15
Dommer: Michael Tykgaard

Vejle Boldklub:

Efter en lang og frustrerende periode fik Vejle Boldklub endelig en sejr igen, da de slog deres oprykkerkollegaer fra Esbjerg fB med 1-0.

Det var deres første sejr siden Superliga-premieren mod Hobro IK. Samtidig har de faktisk ikke tabt i deres tre seneste Superliga-opgør, så der er sikkert en masse optimisme at spore i Vejle-lejren.

Derudover kan tre point få kæmpestor betydning for Jyllands Rubin. Som oprykkere er målsætningen altid at overleve, og de tre point kan sende dem midlertidigt op i top seks, hvilket må siges at være godkendt for den traditionsrige klub.

Derfor skal de også være helt klar, når de tager imod Randers FC. Kronjyderne kommer fra en vigtig sejr mod Vendsyssel FF, så hvis Vejle ikke formår at holde fast i deres gode defensive takter, kan de få problemer.

Formkurve Alka Superligaen: V-U-U-T-T

Karantæner: Arbnor Mucolli

Skader: Kerim Memija

Hold øje med:

Talentet Arbnor Mucolli har fået karantæne efter sit gule kort mod Esbjerg, så klubben kan komme til at mangle noget offensivt kreativitet. Derfor må nogle af de andre midtbanespillere træde i karakter på holdet, der har haft nogle offensive problemer.

Forventet startopstilling (3-5-2):

Pavol Bajza – Rasmus Lauritsen, Mads Greve, Mads Lauritsen – Tobias Mølgaard, Mellker Hallberg, Jacob Shoop, Ylber Ramadani, Viljormur Davidsen – Allan Sousa, Imed Louati

Randers FC:

Det har været lidt hip som hap for Randers FC i denne sæson. I sidste Superliga-kamp slog man sikkert Vendsyssel FF med 2-0, men i kampen forinden blev man sendt hjem fra Right to Dream Park i Farum med et 1-4 nederlag til FC Nordsjælland.

Derfor befinder klubben sig også meget passende i midten af tabellen – lige udenfor top seks.

Kronjyderne vil derfor håbe at ride videre på sidste spillerundes sejr, og med tre point mod Vejle kan de rykke helt op på ligaens fjerdeplads.

Derfor vil Randers-truppen være meget motiveret til at komme hjem med et godt resultat i bagagen, men det vil kræve, at man laver nogle defensive justeringer, da det har været en af svaghederne i denne sæson

Karantæner: Ingen

Skader: Marcus Mølvadgaard, Jannik Skov Hansen, Frederik Lauenborg

Hold øje med:

Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Saba Lobjanidze også i denne sæson er Randers FC’s offensive talisman. Derfor er han også en af de spillere, der gerne skal være i topform, hvis man skal have tre point med fra en svær udebane.

Forventet startopstilling (4-2-2):

Patrick Carlgren – Johnny Thomsen, Jonas Bager, Erik Marxen, Kevin Conboy – Mads Aaquist, Nicolai Poulsen, André Rømer, Saba Lobzhanidze – Benjamin Stokke, Marvin Egho

Bud på resultatet af Vejle Boldklub – Randers FC:

Som ofte i Superligaen er det svært at vide, hvad man har i vente. Begge hold kommer fra vigtige sejre, men har haft svært ved at holde et stabil, højt niveau over flere kampe.

Derfor tror vi også på, at det er dagsformen, der kommer til at gøre forskellen.

Randers er måske inde i den bedste spillemæssige periode, men Vejle har hjemmebanen med sig. Derfor tror vi på, at kampen ender 1-1.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.