• Analyse

Overblik: Brøndby-talenter, der kan få deres gennembrud i foråret

Ole Bjur Anton Skipper Morten Frendrup
Annonce

Flere Masterclass-talenter står på spring til deres store gennembrud i Brøndby IF. I dag tager vi et kig på disse og vurderer deres chancer i forårssæsonen

Der blev sat flere tykke streger under Brøndby IF’s strategi denne vinter. Ud røg løntunge profiler som Kamil Wilczek, Dominik Kaiser og Hany Mukhtar, alt imens der ikke er blev hentet afløsere ind for disse.

Afløserne skal nemlig findes internt i Brøndby IF, hvor klubbens unge spillere skal have chancen.

Men hvilke af disse unge spillere står på spring til et gennembrud i den forestående forårssæson? Vi har taget et kig på Brøndbys Masterclass-talenterne i Superliga-truppen her:

Joel Kabongo

Brondby IF vs AC Horsens - Danish Superliga
(Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

2019 blev ødelagt af en korsbåndsskade for 21-årige Joel Kabongo, der i april måtte udgå i en kamp mod FC Midtjylland.

Forsvarsspilleren selv håber på et comeback i forårssæsonen, men spørgsmålet er, hvor realistisk det er.

Brøndby vil måske vente til næste sæson med at bringe Kabongo tilbage i spil, såfremt han kan undgå tilbagefald i sin genoptræning.

Han vil dermed få endnu en opstart i benene og vil med stor sandsynlighed stå helt klar til næste Superliga-sæson.

Anton Skipper

(Photo by Jan Christensen / FrontzoneSport via Getty Images)

Den kun 19-årige forsvarsspiller fik i efteråret et mindre gennembrud i Brøndby, da det blev til otte optrædener på klubbens førstehold.

I sidste måned forlængede den unge midtstopper ligeledes sin kontrakt med klubben til 2023, så det er helt sikkert en mand der satses på på Vestegnen.

Med Hermannssons skade skal der nok blive godt med spilletid til Skipper i foråret, hvor han forhåbentligt kan fortsætte sin flotte udvikling, der ligeledes sikrede ham debut på U21-landsholdet i efteråret.

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen har desuden udtalt, at det ikke er planen at forstærke sig i forsvaret, da der er stor tro på netop Anton Skipper og Joel Kabongo.

Peter Bjur

Peter Bjur
(Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

Selvom det ikke er blevet til mange kampe på førsteholdet for unge Peter Bjur, er det helt sikkert en spiller der satses på i Brøndby.

I december forlængede den unge midtbanespiller da også sin kontrakt med klubben til 2023, hvor der skulle være lagt en god plan for Bjurs fremtid.

Han fik debut i efteråret i Europa League mod Braga, hvor han endda kvitterede med en scoring.

Det bliver nok sporadisk med spilletid for Bjur i foråret, hvor det dog muligvis kan blive til en enkelt startplads eller to, hvilket ville være et fint skridt for midtbanespilleren i hans udvikling.

Morten Frendrup

Morten Frendrup
(Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images)

En spiller, der allerede nu ligner en fast mand i forårssæsonen, er Morten Frendrup.

Den unge midtbanespiller fik et mindre gennembrud i efterårssæsonen, hvor det blev til godt med spilletid for den kun 18-årige midtbanespiller, der gjorde det flot i Josip Radosevic’ fravær.

Frendrup er Brøndbys yngste Superliga-debutant nogensinde, og i januar satte han ligeledes sin signatur på en ny aftale, der gælder til 2023.

Med afgangen af midtbaneprofiler som Kaiser og Mukhtar, er vejen til spilletid nu endnu kortere for midtbanekrigeren, der bliver en vigtig spiller for Brøndby i den forestående forårssæson.

Se de sidste tre navne på næste side, hvor du ligeledes kan stemme på, hvem du tror får det største gennembrud i næste sæson.