• Offsite

Overblik: Ødegaard blandt de dyreste lejespillere i denne sæson

Martin Ødegaard i Real Madrid
Getty Images
Annonce

Martin Ødegaard er blandt de dyreste lejespillere i denne sæson, ifølge CIES Football Observatory

Når snakkes falder på store handler i europæisk fodbold, glemmer man ofte lejeaftalerne, som de store klubber også benytter sig af.

Man ser tit de største klubber leje deres unge talenter ud til mindre ligaer, hvor de skal jagte spilletid for deres egen personlige udvikling.

Det er dog ikke altid, at det er spillerne bagerst i fødekæden, der bliver udlejet til andre klubber. Stjerner som Philippe Coutinho og Daniel Ceballos er ligeledes blevet lejet ud i denne sæson.

CIES Football Observatory har nu lavet et overblik over de mest værdifulde spillere, der er blevet udlejet i denne sæson.

Philippe Coutinho indtager førstepladsen

Det første, der falder i øjnene er, at Real Madrid har hele syv spillere repræsenteret på listen, hvor Dani Ceballos og Martin Ødegaard kommer ind på henholdvis anden- og tredjepladsen.

Nordmanden er vurderet til 428 millioner kroner, mens den spanske midtbanespiller er vurderet til knap 500 millioner kroner.

Mauro Icardi, som er udlejet fra Inter Milan til Paris Saint-Germain, er vurderet til ikke mindre end 373 millioner kroner, hvilket giver ham en plads på femtepladsen. Lige over ham ligger den unge Harry Wilson, som er udlejet fra Liverpool til Bournemouth. Han er vurderet til 403 millioner kroner.

Henrikh Mkhitaryan er placeret helt nede på 38. pladsen, mens Chris Smalling kommer ind på en 25. plads.

Den øverste placering indtages af brasilianske Philippe Coutinho, som er udlejet fra FC Barcelona til Bayern München. Han vurderes til en pris på 721 millioner kroner.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.