På Bjerget: Undskyld

Hvordan kunne det gå så galt for de danske klubber i Europa i år? Ronaldo.com’s faste blogger Hans Bjerg-Pedersen dissekerer her en trist kontinental spillerunde

Hele fodbolddanmark må forlange, at Jesper Møller som formand for DBU, går på talerstolen på den næste fodboldkongres og siger undskyld for de oplevelser vi er blevet budt i forbindelse med den seneste tur ud i Europa.

Det har været en åbenbart urimelig tilsidesættelse af vores berettigede krav. Citat indhentet fra en nu afdød professor på CBS. Men det bliver det ikke mindre rigtigt af.

Måske afslørede min anonyme læser sig i form af Flemming Toft, ekspert på TV2 udi fodbold, da han tonede frem på min skærm i morges og til nationen udtrykte, hvad jeg allerede skrev i sidste uge – der mangler defensiv organisation, når man lukker syv mål ind i en international kamp.

Lad os se bort fra Esbjerg FB i denne sammenhæng – der var ikke stillet forventninger/krav til dem om europæiske points. De havde tilmed lodtrækningsuheld, som parret med den øjeblikkelige form, ikke gav illusioner om noget stort.

Men ambitiøse – ja, nu overambitiøse , Brøndby og FCM fortsatte de naive takter vi så i første runde. De havde intet lært – og så på udebane.

Hvis man så Røde Stjerne, som på papiret er rundens bedste hold af alle fire danske modstandere, så stillede de op i Parken med en udpræget defensiv organisation. Det gør man i Europa – og det til trods for, at de skulle score mindst en gang for at gå videre. At det så skete relativt hurtigt på en kontra, og at de senere blev reduceret til ti, gjorde det tvingende nødvendigt at parkere en dobbeltdækker i målet.

Det lykkedes desværre at gå videre, som bekendt, selv om omstændighederne gjorde, at det sagtens kunne have været endt anderledes. Flere matchbolde til skarprettere som Fischer, N’Doye og kometen Wind, blev misbrugt på det skammeligste.

FCK-koryfæ gør comeback i Danmarksserien: Dejligt at være tilbage på banen

38-årige Cesar Santin er ikke helt færdig endnu. Brasilianeren fik lørdag debut for Fremad Valby i Danmarksserien

Den famøse mudderplet, som gjorde det ud for straffepletten, var ens for begge parter, og vi golfspillere ved af bitter erfaring, at hvis vi teer bolden for højt op, er risikoen for stjerneskud stor, hvis man ikke sørger for et fladt tilslag. Banens bedste spiller , Marin, afslørede det allerede ved første spark, da han tordnede bolden på overliggeren.

Jeg skylder at sige, at FCK’s Jose Carlos Goncalves Rodrigues også spillede en stor kamp, og at FCK alt andet lige havde fortjent en bedre skæbne, til gavn og glæde for de øvrige superligaklubber. Jeg har tillid til, at de nok skal komme videre.

Køb van Dijk

Det kan godt være han bliver lidt dyrere, nu han kandiderer til at bliver Europas bedste spiller,

Det er heller ikke sikkert, at J. Klopp vil slippe ham.

Hvorfor nu det ? Jo fordi Liverpool, på trods af, at man måske har verdens bedste angrebstrio, ikke er kommet videre, førend man investerede i en ny målmand og en centerforsvarer. Begge kostede kassen, men man havde lært et af fodboldens vigtigste aksiomer, det bedste angreb er et godt forsvar. Det var i mange år devisen for italiensk fodbold, med deres efterhånden forhadte catenaccio fodbold, hvor angrebet var en enmandshær, og hvor det var en sensation hvis der blev scoret mere end to mål i en kamp. Jeg skal ikke her give mig til at diskutere de individuelle færdigheder hos forsvarerne hos BIF og FCM. Det lader jeg de eksperter om, der kaster sig ud i (arbitrær) karaktergivning af spillerne. Men rødt kort til nøglespiller i en superligakamp til FCM vidner om pressede folk, og begge hold råder tilsyneladende over kvalificerede folk i angrebene, så man skal nok, som Klopp, koncentrere sig om at styrke defensiven fremover, selv om det selvfølgelig er langt mere sexet at finde gode angribere.

Kursus hos Jesper Møller

I stedet for at give en undskyldning, kunne DBU-formanden måske pålægge Divisionsforeningen , som tidligere foreslået, at afholde et seminar eller afvikle et kursus for superligaklubberne – ikke om det fodboldtaktiske, men hele set–up’et omkring de internationale kampe. få videregivet noget erfaring fra de klubber, som historisk betinget deltager, men også bruge nogen af de folk, der har prøvet det før, fordi klubberne også skifter ud i personalet.

Dansk fodbold har virkelig behov for at klare sig godt i internationale kampe. Det betyder alverden for at tiltrække nye spillere og for at uddanne vores egne.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her