• Udtalelse

Parken og DBU er åbne for flere EM-kampe

Danmark
Getty Images
Annonce

Hvis der skulle komme afbud fra andre EM-værter, er Parken og DBU mere end klar til at gå i dialog med UEFA

De fire kampe i Telia Parken ved EM i 2021 er sikret, efter DBU, Københavns Kommune og Telia Parken tidligere på måneden meldte Danmark klar som fortsat EM-vært.

Denne melding mangler UEFA dog stadig at høre fra tre andre værtsbyer. Det udtalte UEFA-præsident Aleksander Ceferin for nylig til beIN Sports.

I samme ombæring udtalte sloveneren, at man ikke nødvendigvis vil prøve at finde erstatninger, og det har åbnet spørgsmålet om, hvorvidt de ni klarmeldte byer kan få tildelt flere kampe end først planlagt.

Det vil Parkens kommunikationschef Jes Mortensen ikke afvise kan komme på tale, hvis Danmark skulle få tilbuddet, selvom man lige har været i gennem en længere proces for at sikre pladsen i 2021.

“Mange sagde, at det burde nemt kunne lade sig gøre, men det her viser, at det ikke er så nemt endda. Vi var også godt klar over, at andre byer havde vanskeligheder. Vi har ikke hørt noget til det endnu, men vi tager gerne en snak, hvis det bliver aktuelt. Telefonen er åben,” siger Mortensen til Tipsbladet.

Også hos DBU er man åben for flere EM-kampe på dansk grund, hvis det skulle blive aktuelt. Det fortæller kommunikationschef Jakob Høyer til samme medie.

Hvis du ikke allerede har hentet ronaldo.com-appen, hvor du får de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland, kan du gøre det lige her:

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.