• Udtalelse

Pelé benægter depression: Jeg har det fint

Pelé
Annonce

Den brasilianske legende benægter nu historierne omkring sit skrantende helbred og understreger, at han ikke er deprimeret

En af tidens bedste fodboldspillere er efterhånden blevet 79 år gammel, og historier om Pelés skrantende helbred ramte medierne tidligere på ugen.

Den brasilianske legende har det dog ganske fint, forsikrer han nu selv om i en officiel udtalelse.

“Tak for jeres bønner og bekymringer. Jeg har det fint. Jeg fylder 80 i år, og jeg har gode dage og dårlige dage. Det er helt normalt for folk i min alder. Jeg fortsætter med at acceptere mine fysiske begrænsninger på den bedst mulige måde, men jeg forventer at fortsætte. Må Gud være med jer,” udtaler Pelé ifølge Sky Sports.

Pelé har i flere år haft problemer med sine hofter, og han ses derfor ofte i en kørestol til offentlige arrangementer. Derudover blev han i 2015 opereret i sin prostata, ligesom han var ramt af en urin-infektion sidste år.

Til sommer er det 50 år siden, at Pelé var med til at vinde VM i Mexico med Brasilien.