• Nyhed

Pep efter nederlag: Alle kan vinde Premier League

Annonce

Efter nederlaget til Chelsea slår Manchester Citys manager Pep Guardiola fast, at kampen om det engelske mesterskab langt fra er afgjort

Kampen om at løfte Premier League-trofæet ved udgangen af denne sæson er langt fra afgjort, hvis man spørger Manchester Citys manager Pep Guardiola. Catalaneren peger på, at en række klubber i toppen af tabellen i den bedste engelske række stadig har en chance for at blive mestre.

“Hvis man siger til mig, at Liverpool kan vinde titlen, vil jeg sige ja. Hvis man siger Tottenham, Arsenal eller Chelsea kan vinde titlen, vil jeg sige ja. Alle kan vinde Premier League-titlen. Vi ved, at med to store nederlag i tre kampe, så vil spillerne give lidt mere, fordi de spiller hjemme mod de forsvarende mestre,” siger Guardiola til Football London og tilføjer:

“De er et exceptionelt hold Chelsea. Og jeg ved, at Sarri mener, at han har brug for mere tid, men det jeg lige nu ser er et hold, der er klar til at konkurrere om alt. Man ser Jorginho, Kante og Kovacic. De er spillere på et højt, højt niveau. Pedro har vundet to Champions League. Hazard er en af de bedste i verden. Willian er topklasse.”

Pep Guardiola er også imponeret over Chelseas stærke bagkæde.

“De fire bagerste er utrolige. En god målmand, så jeg er ikke i tvivl om, at de er et hold, som man skal regne med,” siger manageren.

Efter nederlaget mod Chelsea er Manchester City på andenpladsen i Premier League med 41 point efter 16 kampe.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.