• Udtalelse

Pereira vil betale Solskjær tilbage

Getty Images
Annonce

Manchester Uniteds satsning på unge spillere er noget, som Andreas Pereira har nydt godt af, og derfor vil han gøre alt for manageren

Gennem de seneste par sæsoner har Andreas Pereira fået chancen hos Manchester United. Selvom det er blevet til en del kampe, har midtbanespilleren ikke helt slået i gennem, og med købet af Bruno Fernandes er han røget længere ned i hierarkiet.

Alligevel har brasilianeren ikke planer om at forlade klubben. Han nyder tiden under Ole Gunnar Solskjær, som han giver kredit for at give ungdommen chancen.

“Jeg kom til klubben i en ung alder. United er en stor klub, men jeg vidste, at de ville give de unge en chance. Og det skete for mig. Ole vidste, at vi altid vil være der for ham. Jeg er meget beæret, og det er derfor, jeg gerne vil blive i United. Jeg vil kæmpe for ham, vinde kampe og vinde trofæer,” siger Pereira ifølge Goal.

Allerede som 15-årig kom Pereira til Manchester United fra PSV.