• Nyhed

Phiri blev afvist klubskifte: Havde tilbud fra flere klubber

Lobogang Phiri
Getty Images
Annonce

Den tidligere Brøndby-spiller Lebogang Phiri havde sat næsen op efter en transfer denne sommer, men Guingamp nægtede at sælge

I sidste sæson rykkede Guingamp ud af Ligue 1 med et brag, og derfor byder indeværende sæson på Ligue 2-fodbold for Lebogang Phiri, som modsat Johan Larsson og Kalle Johnsson ikke forlod klubben denne sommer.

Det skyldtes dog ikke manglende interesse fra andre klubber, afslører sydafrikaneren.

“Det er selvfølgelig hårdt. Der var interesse fra et par klubber – Trabzonspor fra Tyrkiet samt Brest, Strasbourg og Rennes fra Ligue 1 – men præsidenten ville ikke lade mig gå, fordi han mener, jeg er en nøglespiller på holdet. Derfor vil han beholde mig så lang tid, han kan,” udtaler Phiri til Kickoff.com. 

Midtbanespilleren har spillet fuld tid i alle Guingamps seneste tre kampe.

Indtil videre har klubben samlet otte point sammen i de første fem kampe af Ligue 2 og skal derfor forbedre sig gevaldigt, hvis håbet om en direkte tilbagevenden til den bedste franske fodboldrække skal blive en realitet.

Loading