• Nyhed

Pickford efter straffespark: Jeg var en smule nervøs

Getty Images
Annonce

Jordan Pickford var noget overraskende blevet valgt som en af Englands sparkere i straffesparkskonkurrencen mod Schweiz. Nu forklarer Pickford valget

England slog tidligere i dag Schweiz i Nations League-bronzekampen. Kampen gik hele vejen til en straffesparkskonkurrence, og her var englændernes-målmand Jordan Pickford den store helt.

Everton-målmanden reddede ikke overraskende det afgørende straffespark fra schweizernes Josip Drmic. Mere overraskende var det dog, at Pickford selv stod på pletten og skulle sparke englændernes femte spark. Pickford eksekverede dog sikkert sparket og efter kampen fangede Sky Sports ham til en kommentar omkring hans lidt overraskende indflydelse.

“Vi øver det, når vi skal spille en stor turnering eller Nations League. Vi øver det konstant. Jeg havde besluttet mig for, hvor jeg ville sparke bolden, og jeg plejer at score, men jeg havde aldrig taget et straffespark i en rigtig kamp, så jeg var en smule nervøs,” sagde Pickford.

Pickford og resten af den englænderne kan nu gå på sommerferie med en Nations League bronzemedalje.

Loading