• Nyhed

PL-klubber rammes af Africa Cup of Nations-planlægning

Sadio Mané og Mohamed Salah, Liverpool FC
Getty Images
Annonce

Liverpool og Arsenal kan blive hårdt ramt, hvis de afrikanske mesterskab igen skal spilles om vinteren

Gennem mange år er Africa Cup of Nations blevet spillet hen over vintermånederne, men det har mødt stor kritik, og derfor blev den seneste udgave spillet om sommeren i 2019.

Selvom det var en succes, hvor Algeriet vandt finalen over Senegal, så går snakken nu på, at man vil gå tilbage til en vinterslutrunde i næste turnering, som finder sted i Cameroun i 2021.

Det skyldes vejret, som om sommeren er meget regnfuldt på grund regnsæsonen.

Det betyder, at flere klubber skal af med deres profil i midten af sæsonen i januar/februar, og det kan gå hårdt ud over Liverpool og Arsenal, skriver The Mirror.

Sadio Mané og Mohamed Salah er stjerner på deres respektive landshold, men også hos Liverpool. Samtidig har mesterskabsfavoritterne også Naby Keita fra Guinea på holdet.

Arsenal kan være uden Pierre-Emerick Aubameyang og Nicolas Pepe, der stiller op for Gabon og Elfenbenskysten. Og Manchester City, Crystal Palace og Tottenham kan også skulle undvære profiler, når turneringen skydes i gang.