Pochettino åbner op om Bale-rygter

Gareth Bale er på vej væk fra Real Madrid, og nogle mener, at waliseren kan være på vej til Tottenham. De rygter fortæller manager Maurico Pochettino nu om

Inden sit skifte til Real Madrid i 2013 var Gareth Bale en stor stjerne i Tottenham, hvor han scorede 56 mål og leverede 58 assists i 203 kampe for klubben.

Derfor valgte den spanske hovedstadsklub at sprænge banken og hente waliseren for 750 millioner kroner, hvilket på daværende tidspunkt var den største sum, der nogensinde var blevet brugt på en spiller.

Efter flere gode år i Real Madrid er Bale dog kommet ud på et sidespor og får kun begrænset spilletid, mens forholdet til manager Zinedine Zidane angiveligt er iskoldt.

Det ligner derfor et exit for den walisiske landsholdsspiller til sommer, og Tottenham rygtes blandt andre interesserede i deres tidligere spiller.

Tirsdagens transferrygter: FCN-komet på blokken i England

Tottenham viser interesse i Andreas Skov Olsen og Neymar skal sende en undskyldning til FC Barcelonas fans

Men Tottenhams manager Mauricio Pochettino nedtoner sandsynligheden for et sådant skifte.

“Han er Real Madrid-spiller, men vi har et godt forhold. Vi spillede mod ham sidste sæson,” udtaler Pochettino ifølge det spanske medie El Chiringuito og tilføjer:

“Alle har gode minder om ham her, ligesom de har i Southampton. Han har stadig tre år tilbage af sin kontrakt i Madrid. Det er en situation, der ikke er nem for ham eller for klubben.”

Bale har scoret 14 mål og lavet seks assists i hvad, der meget vel kan have været hans sidste sæson i Real Madrid.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her