Pochettino skærer igennem: Eriksen er en utroligt vigtig spiller

Christian Eriksen var tæt ved at forlade Tottenham denne sommer, men blev i London-klubben. Manager Mauricio Pochettino har ingen problemer med danskeren

Stik mod sædvane har Christian Eriksen blot spillet en Premier League-kamp til ende for Tottenham i denne sæson, og det har ganske sikkert en del at gøre med hans usikre situation henover sommeren. Den danske stjerne ville gerne prøve kræfter med en ny klub og frem til det europæiske transfervindues deadline d. 2. september, var der ingen garanti for, at han ville blive ved med at være Spurs-spiller.

Men den deadline kom og gik, og Eriksen er stadig i Tottenham. Senest startede han inde og scorede i The North London-derby mod Arsenal, og nu slår manager Mauricio Pochettino fast, at playmakeren bestemt indgår i planerne for sæsonen.

“Han har aldrig sagt, at han ikke var glad her. Han har altid været glad her,” udtaler argentineren til BBC.

Pochettino: Beckham ønsker, at han kunne spille for os

David Beckham har efterhånden været pensioneret i en tid, men Mauricio Pochettino afslører nu, at han ville elske at spille på Tottenhams nye stadion

“Jeg sagde før Arsenal-kampen, at hans indstilling var den rigtige. Derfor valgte jeg ham til kampen, og jeg vil blive ved med at vælge ham.”

“Han har altid været en utrolig vigtig spiller for os, og det vil han blive ved med at være,” tilføjer Pochettino.

Tottenham skal lørdag på besøg hos oprykkerne fra Sheffield United. Der er kampstart kl. 16.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her