Pokalen skal stå, hvor den plejer: Derfor vinder Brøndby IF

På fredag mødes Brøndby IF og FC Midtjylland i pokalfinalen. Vi giver her vores bud på, hvorfor Vestegnens Drenge løber med sejren

Brøndby IF havde en noget nær perfekt sæson sidste år, hvor de var snublende tæt på ‘The Double’. Pokaltitlen kom hjem til Vestegnen efter en 3-1 sejr mod Silkeborg, men mesterskabet glippede på målstregen.

I denne sæson har Brøndby IF kæmpet en del mere med tingene, og de har på intet tidspunkt været i nærheden af guldet, som rivalerne fra FC København løb med.

På fredag venter pokalfinalen dog, og en sejr her kan redde sæsonen for de blå-gule spillere. Vi giver herunder vores bud på, hvorfor Brøndby IF løber med pokalen.

Historisk succes i pokalturneringen

Brøndby IF har gode erfaringer med pokalfinalen i nationalarenaen, hvor de har hevet hele syv titler med hjem til Vestegnen. Den seneste kom i sidste sæson mod Silkeborg, og her var flere af spillerene i den nuværende trup med.

Spillerne har derfor gode erfaringer med finaler, og det psykiske aspekt kan ligeledes spille ind, hvis kampen er tæt hen mod slutningen af opgøret.

De to klubber mødtes også i sidste sæson, dog allerede i semifinalen, og her trak Brøndby IF det længste strå. Opgøret blev spillet på Brøndby Stadion, og de blå-gule spillere trak en 3-1 sejr hjem.

Indrømmet Brøndby IF er langt fra sidste sæsons niveau, men det kan igen spille ind, at de fleste spillere fra sidste sæson ved, hvad der skal til for at slå ulvene. Og så snakker tre pokalfinaler i træk bare for sig selv.

De vandt ligeledes seneste møde mellem de to på MCH Arena. Her scorede Jens Martin Gammelby sejrsmålet til 2-1.

Bendtner fik hul på bylden i reservernes derby

Nicklas Bendtner scorede to gange, da FC København slog Brøndby med 4-1 i reserveholdsligaen 

Tribunens stemme vil altid bestå

Interessen fra de blå-gule fans har igen i år været enorm, og billetterne er blevet revet væk. Alle 15.000 billetter blev solgt på et par dage, mens fredagens modstandere stadig kæmper med at sælge deres 13.000.

Opbakningen til de blå-gule spillere bliver derfor enorm, og det kan i den grad blive afgørende i løbet af kampen. Det er flere gange set, hvad Brøndby IF’s fans er i stand til, når det kommer til at løfte holdet.

Fansene samlede ligeledes over 200.000 ind på et døgn, og der venter formentlig en historisk tifo, når de blå-gule spillere går på banen.

Fansene bliver derfor en afgørende faktor for Brøndby IF, og de skal præstere på højeste niveau, hvis pokalen skal hjem til Vestegnen igen.

Revanche-tørsten fra sidste sæson

Fansene bliver vigtige, Brøndby IF har historisk et godt tag på Ulvene, men sidste sæsons enorme skuffelse sidder stadig i spillerne, fansene og generelt alle omkring Brøndby IF.

Motivationen kan derfor ikke været andet end helt i top, og en sejr i fredagens finale vil kunne afhjælpe en smule af sidste sæsons missede mesterskab.

Konklusionen må derfor være, at revanchelysten er stor, opbakningen til Brøndby IF skal sidde lige i skabet og så skal de blå-gule spillere bruge deres erfaring fra de to seneste pokalfinaler.

Hvis de tre ting går op i en højere enhed, ender Pokalen atter på Vestegnen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her