Polsk EL-modstand til Brøndby – Esbjerg skal til Malta eller Hviderusland

Denne eftermiddag er der sat navn på de kommende modstandere til både Brøndby IF og Esbjerg fB i Europa Leagues anden kvalifikationsrunde

Onsdag eftermiddag blev der trukket lod til Europa League-kvalifikationens anden kvalifikationsrunde. Med i bowlen var både Brøndby IF og Esbjerg fB, og mens Brøndby først skal gennem første kvalifikationsrunde for at nå til anden, træder Esbjerg direkte ind i anden runde.

Blandt Brøndbys mulige modstandere var polske Lechia Gdańsk, Dinamo Tbilisi fra Georgien og lettiske Rigas FS.

Per-Mathias Høgmo

Endnu en tidligere landstræner spøger i Esbjerg

Norges tidligere landstræner Per-Mathias Høgmo nævnes som mulig træner i Esbjerg, der også har fået tilbudt mange andre navne

Lodtrækningen endte med den på papiret stærkeste modstander i polske Lechia Gdańsk, hvor første opgør spilles i Polen. De endte på tredjepladsen i den netop afsluttede sæson, kun fem point fra mesterholdet Piast Gliwice.

For Esbjerg var bl.a. cypriotiske AEL Limassol og nordirske Crusaders blandt de mulige modstandere. For vestjyderne endte lodtrækningen med en tur til enten Hviderusland og Shakhtyor Soligorsk eller maltesiske Hibernians. Også esbjergenserne starter som udgangspunkt på udebane i første opgør.

Skulle Brøndby klare sig videre spilles første opgør i anden kvalifikationsrunde, hvor der med sikkerhed vil være deltagelse af Esbjerg, d. 25. juli og 1. august.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her