Portugisisk supertalent: Vil ikke sammenlignes med Ronaldo

Atletico Madrid har givet næsten en milliard kroner for 19-årige João Felix. Og den unge angriber har ingen intentioner om at blive den nye Cristiano Ronaldo

João Felix bragede igennem lydmuren med en sådan kraft i den forgangne sæson, at Atletico Madrid ikke behøvede at tænke sig om, før de lagde hele 950 millioner kroner på bordet til Benfica denne sommer. Med Antoine Griezmann på vej væk fra klubben, valgte Los Rojiblancos en 19-årig portugiser til erstatning, men det skræmmer ikke hovedpersonen selv.

Felix beviste i sidste sæson med Benfica, at han sin unge alder til trods kan stå for presset i topkampe, og kometen er allerede blevet sammenlignet med landsmanden Cristiano Ronaldo. Men det giver han ikke meget for.

“Jeg er kommet hertil for at skrive min egen historie”, udtalte Felix ved sin officielle præsentations om Atletico Madrid-spiller mandag. Det skriver Marca.

Ryan Giggs, Cristiano Ronaldo

Giggs hylder Ronaldo: Gik fra teatralsk skuespiller til matchvinder

Den tidligere Manchester United-spiller Ryan Giggs kigger tilbage på Cristiano Ronaldos karriere og roser portugiserens for hans konstante udvikling 

“Jeg vil huskes som João Felix. Han er Cristiano Ronaldo, og jeg er João Felix.”

“Han er en fantastisk spiller og lige nu den bedste i verden.”

“Han har fortalt mig meget om Madrid – en by, han sætter stor pris på,” tilføjer Felix om landsholdskollegaen.

João Felix scorede i sin debutsæson 20 mål og bidrog med yderlige 11 assists på tværs af alle turneringer for Benfica.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her