• Nyhed

Potentiel ny klubejer vil genforene Ronaldo og Zidane i Ligue 1

ronaldo, zidane
getty
Annonce

Mohamed Ayachi Ajroudi er kandidat til at blive ny klubejer i Marseille, og rigmanden lokker med et meget spændende projekt

Ligue 1-klubben Marseille kommer muligvis til at få ny ejer i form af den fransk-tunesiske forretningsmand Mohamed Ayachi Ajroud.

Ajroudi har en kæmpe formue, og han er ikke bange for at kaste om sig med penge, og dette kan komme den sydfranske klub til gode.

I hvert fald har han ifølge den spanske avis Marca givet udtryk for, at han vil hente både den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo og den franske træner Zinedine Zidane til klubben.

Mediet Tellerreport har haft kontakt til Ajroud. Han har fortalt dem, at alt går som det skal, og at projektet med overtagelsen af Marseille nærmer sig stille og roligt.

Marseille sluttede i 2019/20-sæsonen på en andenplads i Ligue 1, men de var altså 22 point fra vinderne PSG.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.