• Udtalelse

Præsident afslører kæmpe Barcelona-bud på Tonali

Sandro Tonali, Brescia
Getty Images
Annonce

Brescias præsident Massimo Cellino fortæller i et interview, at man har afvist et stort bud fra FC Barcelona på midtbanetalentet Sandro Tonali

FC Barcelona ser ud til at vil gennemføre en større udskiftning på midtbanen til næste sæson, idet spillere som Arturo Vidal og Ivan Rakitic forventes at smutte.

Det betyder naturligvis, at der skal hentes nye folk ind, og her har man tilsyneladende kastet blikket mod Serie A.

Det er i hvert fald, hvad præsidenten i Brescia, Massimo Cellino, fortæller i et interview med Corriere dello Sport, hvor han afslører, at man har afvist et voldsomt bud fra catalanerne.

“Inden coronavirussen kom Barcelona med et bud på 500 millioner kroner plus to interessante unge spillere. Den ene var defensiv. Jeg tror, at Barca-ledelsen modtog et svar, de ikke var glade for, og det var ikke fra Tonali,” fortæller Cellino.

Brescia-bossen afslører desuden, at han så sent som i weekenden var i kontakt med PSG, der altså også viser interesse i Tonali, men lige nu er der ingen forhandlinger i gang med nogen.

De to europæiske giganter skal dog umiddelbart ikke forvente at kunne lokke den 20-årige juvel til klubben, da Cellino fortæller, at Tonali vil foretrække et skifte til Inter eller Juventus.

Du kan læse om flere potentielle transfers i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.