• Nyhed

Premier League-klubber enige om mulig lønnedgang

Premier League
Getty Images
Annonce

Alle 20 Premier League-klubber er blevet enige om at forhøre sig hos spillerne om en mulig lønnedgang på 30 procent

Premier League besluttede i dag at udsætte alle kampe på ubestemt tid, og den midlertidige suspendering indtil maj blev dermed kasseret.

Beslutningen blev truffet i fællesskab med det engelske fodboldfurbund og landets lavere rækker, der først vil tilbage på banen, når det igen er sikkert.

Ved samme møde blev alle 20 Premier League-klubber ligeledes enstemmigt enige om at arbejde mod en lønnedgang på 30 procent hos spillerne.

Pengene skal ifølge Premier Leagues hjemmeside i stedet bruges på at sikre klubbernes økonomi, der har lidt et knæk som følge af de manglende hjemmekampe.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.