• Nyhed

Premier League-klubber nedstemmer ny regel om udskiftninger

Getty Images
Annonce

Flere af klubberne i den bedste engelske fodboldrække har valgt at stemme imod forslaget om ekstra udskiftninger i sæsonen 2020/2021

Siden Premier League vendte tilbage efter den lange corona-pause, har klubberne haft mulighed for at foretage 5 udskiftninger i hver kamp.

Den regelændring skulle efter planen også gøre sig gældende i den kommende sæson, men sådan bliver det alligevel ikke.

Ifølge BBC er regelændringen nemlig blevet nedstemt af klubberne, som altså ikke ønsker at fortsætte med de hidtidige regler på området.

Regelændringen er tidligere blevet beskyldt for at favorisere de store klubber, og det er angiveligt en af årsagerne til, at regelændringen er blevet forkastet.

The Independent skriver desuden, at klubberne også stemte et forslag om at hæve antallet af spillere i en kamptrup fra 18 til 20 ned.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.