Premier League-nedrykker får bøde for mediestunt

Premier League-nedrykkerne fra Huddersfield Town har fået en bøde af FA efter at have båret en kontroversiel trøje i en træningskamp

Den tidligere danskerkoloni Huddersfield Town rykkede sidste sæson ned fra Premier League, og sommeren i gennem har man så skulle forberede sig på at starte den nye sæson i Championship.

Disse forberedelser involverede blandt andet en træningskamp mod Rochdale, og i den kamp var det en lidt speciel trøje, der blev båret af spillerne.

Trøjen, som fansene havde fået at vide var den nye hjemmebanetrøje, havde skrevet ‘Paddy Power’ med store bogstaver tværs over.

Bestyrelsesformand: Danskere har ingen fremtid i klubben

Ifølge Huddersfields bestyrelsesformand, Phil Hodgkinson, så har begge danskeren ingen fremtid hos Huddersfield, så længe han er i klubben

Det har nu fået konsekvenser for klubben, der blev sagsøgt af det engelske fodboldforbund FA for at have overtrådt reglerne i forhold til trøjer og sponsorer. Der er nemlig regler for, hvor meget en sponsor må fylde på en trøje, og her var man altså gået langt over stregen.

Paddy Power er et bettingfirma, der tidligere har været godt fremme i medierne, hvor de blandt andet også var at finde på Nicklas Bendtners underbukser til EM i 2012.

Senere har det vist sig, at Huddersfields hjemmetrøje slet ikke kommer til at bære en sponsor, da man i samarbejde med de irske bookmakere holder trøjen “ren” i forbindelse med en kampagne mod sponsorer på trøjer.

Klubben har alligevel fået en bøde på lidt over 400.000 kroner for stuntet, men al omtalen har gjort Huddersfield-trøjen til den tredjemest solgte spillertrøje i England i denne sæson, kun overgået af Arsenal og Liverpool.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her